07/07-11
-
Pressemeddelelse
Kreditklemme og udlån
Der har i en række medier i de seneste dage været en debat omkring en mulig kreditklemme i Danmark. Debatten er bl.a. baseret på, at antallet af udlån til erhvervsvirksomheder via pengeinstitutter er faldet siden september 2010 og nu er 12,3 pct. lavere end for et år siden.
Faldet i pengeinstitutternes udlån på 12,3 pct. kan genfindes i den netop offentliggjorte udlånsredegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Udlånsredegørelsen nuancerer dog dette fald ved at beskrive, at:
Realkreditinstitutterne har i samme periode øget deres udlån, så det samlede fald til erhvervsvirksomheder i perioden udgør 4 pct. (svarende til et fald på 45 mia.kr)
Pengeinstitutternes udlån er til dels faldet på grund af en omstrukturering i bankerne under Finansiel Stabilitet A/S, som har medført, at bankudlånet er faldet med ca. 18 mia. kr. - heraf 11 mia. kr. for erhverv.
Hertil kommer, at den seneste periodes fald i pengeinstitutternes udlån især kan henføres til dels realiserede tab på udlån, dels at enkelte herværende udenlandske banker har flyttet dele af udlånet til deres enheder i udlandet. Det betyder, at udlånet ikke længere indgår i den danske statistik.
Der henvises i øvrigt til redegørelsen om udviklingen i kreditmulighederne, 2. halvår 2011, som kan findes på Økonomi- og Erhvervsministeriet hjemmeside. Redegørelsen analyserer udviklingen i kreditmulighederne siden den forrige redegørelse fra februar 2011.
Relevant information
http://www.oem.dk
Firma
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 15
40 18 43 46
http://www.oem.dk