Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/07-11   -   Pressemeddelelse

Fokus på vækst under det polske og danske EU-formandskab

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen er tilfreds med, at der er fokus på at skabe vækst i Europa under det polske og efterfølgende danske EU-formandskab.

- Det er helt centralt at vi koncentrerer kræfterne om at skabe fornyet vækst i Europa. Jeg er derfor meget tilfreds med, at det polske formandskab fokuserer på at forbedre konkurrenceevnen i EU. Vi er enige med det polske formandskab i, at vækst i den private sektor skal være i fokus i Europa og jeg ser frem til samarbejdet med Polen, Kommissionen og Europa-Parlamentet frem mod det danske formandskab for EU, som begynder om 5 måneder.

- Det er centralt, at det indre marked fungerer optimalt til gavn for forbrugere og virksomheder i Europa. Det kommende danske EU-formandskab vil arbejde for at sikre, at det indre marked fortsat fungerer som en katalysator for vækst i Europa.

- Vi vil særligt fokusere på det europæiske patent, arbejde for at forenkle udbudsreglerne i Europa og etablere et digitalt indre marked i EU.

På mødet blev mulighederne for at skabe ny vækst i Europa drøftet, med særligt fokus på den europæiske industripolitik. Det polske formandskab fokuserede på den europæiske industris muligheder, herunder særligt ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Derudover mødtes økonomi- og erhvervsministeren med næstformand i Kommissionen og kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, for at drøfte det kommende danske EU-formandskab.

Polen har overtaget EU-formandskabet den 1. juli 2011. Danmark overtager EU-formandskabet efter Polen. De tre trio-lande Polen, Danmark og Cypern, har udarbejdet et trio-formandskabsprogram på baggrund af hvilket landene de næste 18 måneder skal drive den EU-politiske dagsorden fremad.

Relevant information

http://www.oem.dk


Pressekontakt


Firma

Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 15
  40 18 43 46

http://www.oem.dk

Modtag nyheder fra Økonomi- og Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater