Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/04-12   -   Pressemeddelelse

Meget har forandret sig på 110 år, men ØLLGAARD holder fast i de gamle værdier

Den 1. maj fejrer Danmarks ældste rådgivende ingeniørvirksomhed 110 års jubilæum. Og selvom ØLLGAARD har fulgt med tiden og i dag fremstår som en fagligt velfunderet, innovativ og fremsynet rådgiver indenfor byggeri, forsyning og energi, holder virksomheden stadig fast i de gode, gamle værdier.

Kernen i ØLLGAARDs virke er og har altid været totaløkonomi. Hvad end det drejer sig om byggeri, forsyning eller energi, skal alle projekter være gennemsyret af økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, i den forstand at hver krone bruges bedst muligt. Kunderne får en rådgivning, der ikke kun tager højde for anlægsudgifter men indregner drift, vedligehold og genopretning, så de kan vælge den løsning, der er mest rentabel på lang sigt. Det kan være et særligt materialevalg, som giver besparelser på driften. Eller det kan være gennem processer og løsninger til at optimere energiforbruget. For eksempel har ØLLGAARD et pilotprojekt, hvor energien i renset spildevand anvendes til at opvarme forsyningsselskabets bygninger. Vi har stor ekspertise i at optimere mekaniske ventilationsanlæg, så nybyggeri og renoveringer lever op til Bygningsreglementets krav til indeklima og luftskifte. Og vi har næsten 20 års erfaring med den form for totaløkonomi i byggeriet, der til sommer bliver et lovkrav for alle offentlige bygherrer.

Det, der karakteriserer ØLLGAARD, er en fin kombination af faglig teknisk viden og sund fornuft. Indehaverne af virksomheden har en stor tværfaglig indsigt, og de er altid med i de enkelte projekter. Vi sender ikke fem specialister fra forskellige egne af landet, hver gang en kunde ønsker en ingeniørs vurdering af en given sag. I stedet bruger vi vores brede faglige erfaring til at afveje de forskellige hensyn og løsninger, så kunden får kvalificeret hjælp til prioriteringen mellem de involverede specialer.

På den måde er der en lige tråd til virksomhedens grundlægger G.R. Øllgaard, der i 1891 blev uddannet som polytekniker. Den form for generalistuddannelse findes ikke længere, men der er stadig behov for ingeniører, som kan se ud over deres eget speciale til gavn for helheden.

Det er den service, ØLLGAARD har leveret gennem 110 år og som stadig er i høj kurs blandt nutidens bygherrer.

Ny hjemmeside
I forbindelse med jubilæet lancerer ØLLGAARD en ny, redesignet hjemmeside, hvor du kan finde flere oplysninger om virksomheden, vores projekter og kompetencer. Klik ind på www.ollgaard.dk for at få en tidssvarende præsentation af Danmarks ældste rådgivende ingeniørvirksomhed.

Relevant information

http://www.ollgaard.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup, Danmark

  39610161
  40196690

http://www.ollgaard.dk

Modtag nyheder fra ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater