27/09-10
-
Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser vækst i IKT-branchen
IKT-branchen oplever stadig stigende vækst i Øresundsregionen - det viser helt nye tal som EU projektet BrandIT i morgen præsenterer på konferencen IT WILL CHANGE.
At branchen er i vækst, er der ingen tvivl om. Alene i 2007 så over 1.500 nye IKT -virksomheder dagens lys bare i Øresundsregionen, og det er langt højere end de geografisk nærmeste IKT-klynger i Nordeuropa. Det er især området indenfor service- og konsulentydelser, som mærker fremgang og udgør antallet af opstartsvirksomheder med mere end 90 % viser rapporten fra BrandIT. De nye tal, som er indsamlet fra nationale og EU-baserede statistiske databaser viser, at omsætningen fra 2004 til 2008 på dette område er steget med over 40 %,.
Væksten sker dog også i andre sektorer. Ser man nærmere på tallene fra den forskningstunge sektor med udvikling af elektroniske delkomponenter viser de, at beskæftigelsen i perioden 2004-2007 er steget med knap 10 %. Det er en stigning, der vidner om, at IKT i Øresundsregionen forsat styrker sin position inden for forskningsområdet.
I BrandIT-projektet er man ikke i tvivl om, hvorfor regionen klarer sig så godt. Selvom IKT-klyngen i Øresundsregionen ikke er den største, viser den helt klare kvaliteter. Regionen har et potentiale og nogle konkurrenceparametre, som gør Øresundsregionen unik i forhold til andre IKT-klynger i Europa. Det er netop grunden til, at BrandIT i morgen præsenterer disse fakta, parametre og et nyt brand, der skal styrke regionens fælles profil og synliggøre den overfor resten af verden.
Konferencen samt netværksfrokost finder sted på Marriott Hotel Copenhagen kl. 08.45-13.00
For mere information kontakt, Karina Kolter, tlf. 2875 4086, kommunikationsansvarlig for BrandIT
Relevant information
http://www.oresundit.org