03/01-11
-
Pressemeddelelse
Nyt svensk-østrigsk samarbejde
Et direkte resultat af projektet Øresund IT Business Trips første tur til Østrig i december 2010 er nu definitivt ved den svenske IKT-konsulentvirksomhed Olivetree Solutions partnerkontrakt med østrigske Heron Gruppe.
Heron Gruppe er en globalt aktiv produktionsvirksomhed af automatiseringskomponenter og har størstedelen af sin kundedatabase blandt de største europæiske ingeniørværksteder.
- Vi er vældigt glade for det her udfald af rejsen til Østrig. Det skaber jo meget tydeligt og målbart merværdi for os, og denne nye aftale passer perfekt ind i vores forretningsstrategi, siger Anders Eklund, adm. direktør hos svenske Olivetree.
Olivetree skal arbejde med support og udvikling af løsninger til forretningssystemer, som kan hjælpe Heron med at fortsætte virksomhedens ekspansion. Dette gennemføres med helhedskonceptet "myworkcenter" som skal implementeres i Herons processer og systemer.
På spørgsmålet om, hvordan og hvorfor Olivetree har landet denne aftale, svarer Ander Eklund:
- Det er fremfor alt kombinationen af vores tekniske kompetencer og forretningsforståelse, der har været i højsædet for denne samarbejdsaftale. Vi forstår virksomhedens udfordringer og kan finde optimerende løsninger for dem.
Dette er et godt eksempel på resultaterne af uddannelsesprojektet Øresund IT Business Trips, som Øresund IT er ansvarlige for i samarbejde med Invest in Skåne og Enterprise Europe Network. Projektet er finansieret af Leonardo da Vinci-programmet under GD Uddannelse og Kultur - programmet for livslang læring, hvortil medlemmer af Øresund IT inviteres med på studiebesøg hos andre europæiske ICT-klynger for at videndele, udvide netværk og skabe forretning, som sagen er mellem Olivetree og Heron.
Læs mere:
www.olivetree.se
www.heron.at
www.oresund.org/it
Relevant information
http://www.oresund.org/it