Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-11   -   Pressemeddelelse

VM i håndbold skaber ekstra trafik på Øresundsbron

Den danske støtte til det danske håndboldlandshold under VM i Malmø kan mærkes på Øresundsbrons trafik. Næsten 10.000 personer har krydset broen i bil for at støtte det danske herrehold - eller hvad der svarer til en stigning på 10 procent i forhold til normal trafik. Alene torsdag aftens kamp mellem Danmark og Kroatien trak 900 ekstra biler over broen.

VM-feberen raser og danskerne valfarter for tiden til Malmø for at støtte de danske håndboldherrer. Det kan mærkes tydeligt på Øresundsbrons trafik, som har oplevet et boom af håndboldglade danskere.

Efter Danmarks første fem kampe har 2850 biler mere end normalt passeret broen op til Danmarks kampe. Det svarer til stigning på 10 procent i forhold til normal trafik - eller at 10.000 ekstra mennesker har passeret broen i bil under VM indtil nu. Størst trafik trak torsdagens kamp mod Kroatien, hvor 900 biler med 3150 mennesker indeni krydsede Øresundsbron op til og efter kampen.

- Tidsmæssigt drejer det sig særligt om fire-fem timer op til kampene og igen omkring en time efter kampene, hvor vi kan se klare udsving i trafikken. Vores trafikcentral har da også lagt mærke til de mange glade danskere på vej til og fra landskampe i de tidsrum, siger Britt Andresen, analysechef på Øresundsbron.

Intet tyder på, at VM-feberen vil stoppe lige foreløbig. Allerede lørdag spiller Danmark sin første af tre mellemrundekampe i Malmø. Og går danskerne videre bliver både semifinale og finale spillet i Malmø, hvilket vil påvirke trafikken på Øresundsbron endnu mere.

Relevant information

http://www.oresundsbron.com


Pressekontakt


Firma

Øresundsbro Konsortiet
Vester Søgade 10
1601 København V, Danmark

  33 41 61 97
  +46 (0) 70 676 09 76

http://www.oresundsbron.com

Modtag nyheder fra Øresundsbro Konsortiet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire