Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-11   -   Pressemeddelelse

Ny prognose: Langsommere trafikudvikling på Øresundsbron

En ny prognose fra Øresundsbro Konsortiet nedjusterer den forventede trafikudvikling på Øresundsbron. Det indebærer, at maksimumkapaciteten på motorvejen først bliver nået i 2035.

En ny prognose for trafikudviklingen på Øresundsbron viser, at trafikken på broen i 2030 vil være på 35.000 køretøjer og 49.000 togpassagerer om dagen. En tidligere prognose, som blev præsenteret i januar 2008 forudsagde, at de samme trafiktal skulle være opnået allerede i 2015 for biltrafikken og i 2022 for togtrafikken. Men prognosen var baseret på tal fra 2007, hvor højkonjunkturen nåede toppen.

- Det er især pendlertrafikken, der ikke forventes at udvikle sig i samme tempo som tidligere. Det skyldes i høj grad finanskrisen og dens følgevirkninger. De årlige væksttal for pendlingen forventes at blive 4-5 procent de nærmeste år, mens prognosen fra 2007 regnede med en tilvækst på 6-13 procent, siger Britt Andresen, analysechef på Øresundsbron.

Nedjusteringen af prognosen ændrer også kapacitetsperspektivet. I den nye prognose forventes Øresundsbron først at nå sin maksimumkapacitet på 4.000 biler per time i hver retning i 2035. I forrige prognose regnede Øresundsbron med, at der kunne opstå trængselsproblemer i myldretiden mellem
kl. 8.00-9.00 i retning mod Danmark allerede i 2012.

- Pendlertrafikken er den type trafik der stiller de højeste krav til kapaciteten, da den er så koncentreret til visse klokkeslæt og retninger. Det er først og fremmest i morgentimerne i retning mod Danmark og om eftermiddagen i retning mod Sverige at trafikken er så intensiveret, siger Britt Andresen.

Trafikken på Øresundsbron er øget konstant gennem hele broens levetid, med undtagelse af 2010, hvor det blev til en tilbagegang i vejtrafikken på 0,4 procent. Ud over finanskrisen er årsagen hårde vintre med megen sne og is. Antallet af togpassagerer faldt med 5 procent. Sammenlignet med færgerne mellem Helsingør og Helsingborg og Storebæltsbroen har Øresundsbron dog klaret sig godt, da tilbagegangen i trafikken først kom i 2010.

19.400 køretøjer krydsede Øresundsbron hver dag i 2010, mens 29.100 personer hver dag tog toget over broen.

Relevant information

http://www.oresundsbron.com


Pressekontakt


Firma

Øresundsbro Konsortiet
Vester Søgade 10
1601 København V, Danmark

  33 41 61 97
  +46 (0) 70 676 09 76

http://www.oresundsbron.com

Modtag nyheder fra Øresundsbro Konsortiet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire