Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-11   -   Pressemeddelelse

Mange virksomheder kigger over sundet

En succesfuld forretning over Øresund er drømmen for mange virksomheder. Spørgsmålet er bare, hvordan man bærer sig ad. Denne uge mødes mere end 50 danske virksomheder ved Øresund Business Meeting i København for at få inspiration. Sidste uges møde i Malmø var en succes med flere gæster end ventet.

Nu er det danske virksomheders tur til at spise morgenmad sammen med Øresundsbron, netværke og høre om erfaringer fra nogle af dem, som allerede har udnyttet forretningsmulighederne på tværs af Øresund.

På torsdag den 17/3 klokken 8.30 slås dørene op hos MAQS Law Firm på Pilestræde 58 i København. Deltagerne kan høre Peter Bejer fra Peter Bejer Chokolade og Kjetil Vetlefjord fra Cybercom. Moderator er Keld Broksø, journalist og kommunikationskonsulent.

- Flere end 50 har allerede tilmeldt sig, og vi forventer flere tilmeldinger inden torsdag. Vi tror, at mange danske virksomheder er nysgerrige på de muligheder, der åbner sig på den anden side af sundet, ikke mindst nu hvor de svenske konjunkturer går op, siger Fredrik Jenfjord, salgsdirektør hos Øresundsbron.

Inspirerende morgenmøder
Virksomhedernes efterspørgsel efter information om muligheder for at gøre forretninger over sundet er stor. Det mærkede Øresundsbron, da man i slutningen af 2010 inviterede danske og svenske virksomheder til det første Øresund Business Meeting. Hele 400 virksomheder mødte frem, og derfor besluttede Øresundsbron at følge op med en række morgenmøder.

Fire morgenmøder bliver det til i løbet af året, to på den svenske side og to på den danske side af Øresund. Det første blev holdt i Sverige i torsdags og tiltrak flere besøgende end ventet.

- 50 havde tilmeldt sig, og der kom cirka 60, så det var vi glade for, siger Fredrik Jenfjord.

Virksomhederne netværkede med hinanden og lyttede til Eva Persson fra Wallmans Salonger og Kjetil Vetlejord fra Cybercom, som begge øsede ud af deres erfaringer.

- Det var et spændende og givende møde, især oplæggene fra Eva Persson og Kjetil Vetlejord, som repræsenterer to meget forskellige virksomheder og havde meget forskellige erfaringer. Jeg synes, det var inspirerende, siger Anna Stening, informationsmedarbejder hos organisationen Företagerne.

Relevant information

http://www.oresundsbron.com


Pressekontakt


Firma

Øresundsbro Konsortiet
Vester Søgade 10
1601 København V, Danmark

  33 41 61 97
  +46 (0) 70 676 09 76

http://www.oresundsbron.com

Modtag nyheder fra Øresundsbro Konsortiet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire