02/02-05
-
Pressemeddelelse
Valgets overbudspolitik på ældreområdet
Der har i folketingsvalgets første uge været en klar tendens til at komme med nogle politiske udmeldinger, som er meget vanskelige at føre ud i livet.
Inden for ældreområdet eksisterer en række regler, som alene kan ændres i positiv retning, hvis kommunerne er indstillet herpå.
For eksempel ønsket fra hjemmehjælpsmodtagerne om at have så få hjælpere som muligt i den daglige pleje og rengøring.
Ligeledes ønsket om at have mulighed for en større indflydelse på, hvordan, hvornår og hvor meget hjælpen kan og skal ydes. Det vil nemlig kræve en organisatorisk rationalisering i mange af kommunerne, hvilken så kan medføre flere hænder ude i kontakten til de svageste ældre.
Og her hjælper ikke gyldne løfter fra Folketingspolitikerne. Det ses tydeligt af, at selvom der er tilført flere penge til systemet, finder nogle kommuner fortsat, at der er behov for at spare på hjælpen til de ældre. Se bare Københavns kommunes seneste udmeldinger om, at nu skal ældreområdet igen spare og vel om mærke ikke kun fordi der bliver færre ældre i København.
For at kunne give de ældre en bedre service og omsorg bør der gennemføres en lovgivning, som sætter minimumsstandarder for kvaliteten, såvel i hjemmeplejen som på plejehjemmene.
Ældremobiliseringen ønsker endvidere, at de midler Folketinget bevilger skal øremærkes til formålet, så kommunerne ikke kan anvende pengene på anden vis.
Først når landspolitikerne beslutter dette, vil Folketinget få reel indflydelse på omsorgen for de svageste ældre og dermed gøre valgkampen til mere end et slag i luften.
Organisationerne i Ældremobiliseringen repræsenterer tilsammen omkring 1.200 foreninger og klubber med flere end 450.000 medlemmer.
Relevant information
http://www.aeldremobiliseringen.dk