Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-07   -   Pressemeddelelse

Iøjnefaldende dissonans mellem regeringens ønsker om at forbedre kvaliteten på ældreområdet, og så den virkelighed medarbejderne oplever i dagligdagen

Som led i regeringens kvalitetsreform har statsministeren indbudt til en række debatmøder bl.a. om "Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene" d. 22.marts.

I den anledning udtaler Ældremobiliseringen:

Iøjnefaldende dissonans mellem regeringens ønsker om at forbedre kvaliteten på ældreområdet, og så den virkelighed medarbejderne oplever i dagligdagen.

Virkeligheden er, at medarbejderne oplever reduktion i den tid, de kan bruge sammen med borgerne, og at der kommer nye administrative opgaver til, uden at der tilføres tilsvarende personaleressourcer. Samtidig er kravene til øget dokumentation med til at mistænkeliggøre medarbejderne.

At udvikle kvalitet er at nå ind til det centrale i kvaliteten
Det centrale i ældreplejen er relationen mellem de svage ældre og hjælperen. Det er derfor den, der skal udvikles. Dette gøres ved at give hjælperen plads til at yde det, der er behov for i den givne situation. Fleksibilitet er et helt uundgåeligt krav i denne sammenhæng. Der må være en grundlæggende tillid til, at hjælperen gør sit yderste og bevarer og udbygger relationen til den svage ældre.

Ældremobiliseringen mener, at medarbejderne skal styrkes til at kunne opfylde dette. At arbejde med svage ældre mennesker kræver ressourcer og indsigt. Derfor er det vigtigt at tiltrække medarbejdere, der har indlevelsesevne og forståelse for svage ældres situation, og som kan møde borgerne med en ægte medmenneskelighed.

Administration og dokumentation er perifere områder, der ikke må tage ressourcer fra det centrale, nemlig i kvaliteten. Desværre er der nogle der synes, at kvaliteten bedst måles ved en række kvantitative forhold, som er lette at måle, og derfor flyttes fokus i kvalitetsbegrebet til disse kvantitative forhold. Ældremobiliseringen anbefaler derfor, at det bør være regeringens mål at holde fokus på det, kvaliteten egentlig er, nemlig det den enkelte borger oplever.

Yderligere oplysninger kan fås hos Ældremobiliseringens formand, Knud Kingo Christensen, tlf. 64 40 64 06 /40 40 76 57.

Relevant information

http://www.aeldremobiliseringen.dk


Pressekontakt


Firma

Ældremobiliseringen
Suomisvej 3
1927 Frederiksberg C, Danmark

  35 35 26 99
  35 35 26 44

http://www.aeldremobiliseringen.dk

Modtag nyheder fra Ældremobiliseringen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater