18/11-09
-
Pressemeddelelse
Ekstra julegave til 500.000 børn
Baby- og børneudstyrskæden BabySam udgiver nyt katalog for 2010 før jul. "Almindeligt at nybagte forældre giver hinanden større gaver, der i sidste ende tager sigte på baby. Som f.eks. barne- og klapvogne og kravlegårde," siger adm. direktør Claus Jensen. Han venter øget julehandel.
Nu er det jul igen, og i baby- og børneudstyrskæden BabySam varer julen lige til påske. Kæden har flyttet sin katalogudgivelse for 2010 fra marts til november - og det kan indebære en ekstra julegave eller to til de op mod 500.000 børn i alderen 0-6 år, der er kædens "nøglekunder".
"Katalogudgivelsen betyder, at vi præsenterer de seneste nyheder inden jul og dermed kan vi inspirere endnu flere småbørnsforældre - og bedsteforældre til at vælge praktiske eller udviklende ting til babyer og småbørn," siger BabySams adm. direktør Claus Jensen.
Udover det store katalog på 211 sider, der også kan hentes på internettet, har BabySam udgivet et særligt julekatalog med stor vægt på bl.a. udviklende legetøj og møbler til de allermindstes børneværelser. Dette katalog findes på BabySams hjemmeside og i bladet KIWI, der distribueres via dagligvarekæden Netto.
"Vi har traditionelt også lokal annoncering i relation til vore 35 butikker landet over," konstaterer Claus Jensen.
Forventning om øger julesalg
Claus Jensen har en forventning til, at julesalget i år af baby- og småbørnsudstyr vil være større end sidste år med den øgede markedsføringsindsats.
"Desuden tyder meget på, at danske småbørnsforældre handler mere på internettet end nogensinde før. På bare tre uger har vi haft over 650.000 sidevisninger. Det har vi taget konsekvensen af, og i år kan man købe de fleste produkter på nettet," siger Claus Jensen.
Far får kravlegård
Krisen har fået mange danskere til at se mere på pengene. Det er også baggrunden for, at BabySam allerede nu har oplevet en øget interesse for, at forældrene forærer hinanden gaver, der har at gøre med deres status som nybagte forældre.
"Derfor er gode fra far-til-mor og fra mor-til-far gaver da også bl.a. en klapvogn, en ny babyseng, en barnevogn - eller en kravlegård til far. Også bedsteforældre og andre familiemedlemmer går i stigende grad sammen om større ting til den nybagte familie. På den måde kan man også sige, at baby og julen bringer familien tættere på hinanden" siger Claus Jensen.
Relevant information
http://www.babysam.dk