Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/06-10   -   Pressemeddelelse

BabySam øger netsalg med 300 procent om måneden

Efter mindre end halvandet år har BabySam.dk opnået en markant succes med salg af udstyr til babyer og småbørn. "Vi har nu over 150.000 besøg og 1,5 mio. sidevisninger om måneden. Et stigende antal kunder køber, fordi det er hurtigt og effektivt - og fordi de kan sammenligne priser," siger webchef Brian Fredslund.
---
Mens detailhandelen i Danmark generelt er hårdt ramt af finanskrisens efterdønninger, tordner netbutikken BabySam.dk, der indgår i landets største kæde af baby- og børneudstyr, frem.

"Webbutikken har en vækst på ca. 300 procent - på månedsbasis. Det fortæller noget om, hvor motiverede vores kernekunder, vordende forældre og nybagte forældre, er for at søge produktinformation og for at købe på internettet," siger BabySams webchef Brian Fredslund.

BabySam havde ved den sidste månedsoptælling over 150.000 besøg og 1,5 millioner sidevisninger. Besøg og sidevisninger er støt stigende.

"BabySam.dk startede for halvandet år siden, og vi har løbende arbejdet på at udbygge sitet, så vi kan opnå størst mulig synergi mellem vore 36 butikker og webbutikken. Webkunderne kan således bruge butikkerne til f.eks. at bytte varer, mens butikkerne bruger internettet til at kommunikere med kunderne om f.eks. særlige tilbud," fortæller Brian Fredslund.

Større sortiment
---
På baggrund af den respons, BabySam.dk får fra kunderne, arbejdes der løbende med at udbygge sortimentet,så hjemmesidens udbud optimeres i forhold til kundernes behov.

"Målet er, at vi ikke mindst kan dække de dele af kundernes behov, der ikke kræver den service og rådgivning, der ofte er behov for i butikkerne," siger Brian Fredslund.

Skarpere profiler
---
BabySams adm. direktør Claus Jensen siger, at der er store forventninger til handelen på internettet. Han understreger også, at det har stor betydning, at BabySam har en førende position i både den traditionelle og den internetbaserede detailhandel.

"Vi vil uden tvivl se mere til den trend, hvorefter kunderne uafhængigt af de fysiske butikkers lukketider vil handle, når det passer dem. Det kan bl.a. være, når børnene er lagt i seng eller de vil have en hyggestund med deres partner med fokus på babyudstyr. Vores kunder har en klar overvægt af kvinder i alderen 20-40 år, som også er den gruppe blandt køberne på internettet, der benytter os mest, siger Claus Jensen.

Han mener, at samspillet med handel på nettet og i de fysiske butikker vil give begge former skarpere profiler.

"Det vil i sidste ende give kunderne bedre priser, mens vi vil opnå en større omsætning," siger Claus Jensen.

Han fremnhæver, at danskerne ventes at handle online for 40 milliarder kroner i 2010 nye tal fra Dansk e-handelsanalyse. Det er en fremgang på 8 mia. kr. i forhold til 2009 og 13 mia. kr. mere end i 2008.

Relevant information

http://www.babysam.dk


Pressekontakt


Firma

BabySam
Egelund A 27-29
6200 Abenraa, Danmark

  40 34 16 74
  40 34 16 74

http://www.babysam.dk

Modtag nyheder fra BabySam på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater