02/08-10
-
Pressemeddelelse
Tre butikschefer bytter job i BabySam
Rokade i Danmarks største baby- og børneudstyrskæde.
Tre butikschefer i Danmarks største baby- og børneudstyrskæde BabySam bytter job mandag 9. august. Bag rokaden står BabySams regionschef for Østdanmark, Gitte Nielsen, der har set nye muligheder hos de tre i kædens øverste butikschef-team. Hun understreger, at ændringerne er sket i tæt samarbejde med butikscheferne.
Janne Presskorn, den nuværende butikschef BabySam i Brønshøj, overtager ansvaret for BabySam i Lyngby. Evi Johnbeck, nuværende butikschef i BabySam i Lyngby, rykker tilbage til BabySam i Hillerød, hvor hun tidligere har været chef. Og Jan Atzen nuværende butikschef i Hillerød, overtager ansvaret for BabySam i Brønshøj.
Regionschef Gitte Nielsen siger, at butikscheferne som alle andre medarbejdere i BabySam drives af nye udfordringer i jobbet og hensigten har været at trække på chefernes spidskompetencer.
"Evi Johnbeck har gennemført en stor turn around i Lyngby og var stillet i udsigt at kunne vende tilbage til Hillerød. Janne Presskorn har med sine resultater i Brønshøj vist, at hun er den rigtige til at løse den fortsatte opgave om fokus på salg, kundeservice og struktur, og Jan Atzen, der nyligt er kommet som butikschef fra fotokæden "Bingo Foto", skal nu løse opgaven med fortsat at skabe flotte driftsresultater i Brønshøj," siger Gitte Nielsen.
Relevant information
http://www.babysam.dk