Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-13   -   Pressemeddelelse

Pauser er guld værd for virksomhederne

Mange steder er pauser i arbejdsdagen blevet skåret ned eller helt væk. Det kan i sidste ende komme til at koste virksomhederne dyrt, for det kan gøre medarbejdernes arbejdsevne dårligere.

Finanskrisen har hærget et godt stykke tid, og har presset både private og offentlige virksomheder, så de har været på udkig efter steder, hvor de har kunnet effektivere og rationalisere for at spare penge. Langt hen ad vejen rigtigt fornuftigt og klogt. Men mange steder har fokus alene været på det økonomiske udbytte, og derved er der opstået en risiko for at komme til at skyde sig selv i foden. For nogle af nedskæringerne, som for eksempel reduktioner i pauser, der har givet gevinst på den helt korte banen, vil højst sandsynligt koste dyrt, når man kigger bare en smule længere frem. Nogle steder er regningerne allerede begyndt at dukke op i form af forhøjet stressniveau og sygemeldte medarbejdere.

En hverdag uden pauser betaler sig ikke

Det er selvfølgelig fornuftigt at se på, hvor mange og hvor lange pauser, der bliver holdt. For er det betalte pauser, kan det hurtigt være en betydelig mængde arbejdstid, der er tale om. Og derved en stor pose penge. Men omvendt er det vigtigt at huske på, at det er mennesker, man har ansat og ikke robotter, som bare kan programmeres.

Skal medarbejdere kunne arbejde effektivt og godt, er arbejdspladserne nødt til at indrette arbejdet efter, hvordan mennesker fungerer. Og mennesket er ikke konstrueret til at være 100 % effektive konstant.

"Hjernen har behov for pauser ind imellem, hvis den skal kunne levere det bedste stykke arbejde. Efter ca. 90 minutters koncentration, begynder der at ske nogle ting i hjerne, så den vil have godt af en pause, hvor den kan koble fra og lagre indtryk", siger stresscoach Tine Tangdal fra firmaet Balancepartner og fortsætter: "Tager man ikke disse pauser, vil hjernen arbejde dårligere og mindre effektivt, og det vil kunne ses på medarbejderens opgaveløsning. For eksempel laver de flere fejl eller er længere tid om at løse opgaverne. Det koster hurtigt mange penge for virksomhederne og er meget sværere at kontrollere."

Pauser kan være individuelle

Nogen steder er det formaliseret hvornår og hvordan, der holdes pauser. Men for mange vil det give bedre mening, at de kan holde pause, når det passer bedst til lige præcis dem og de arbejdsopgaver, de sidder med. Lige som at nogle mennesker har brug for flere kort pauser og andre lidt færre, men længere.

Ligeledes kan behovet for pauser være afhængigt af de arbejdsomstændigheder, der er: Er der mange forstyrrelser eller arbejder man med en opgave ad gangen, sidder man i storrumskontor eller har hjemmearbejdsplads etc.
"Det giver god mening, at pauserne tilpasses til den enkelte medarbejder og dennes arbejdsopgaver. For på den måde kan virksomheden få det allerbedste udbytte af den enkelt ansatte. Og det giver resultater på bundlinjen", siger Tine Tangdal.

Bliver der skåret for kraftigt i muligheden for at holde pauser, øger det risikoen for, at medarbejderne bliver stressede og måske oveni i købet må sygemeldes i periode. Og det er meget omkostningsfuldt.

Hold gode pauser:
· Sørg for at have flere små pauser af 5-15 minutter fordelt over hele dagen, så man ikke kører træt.
· Hold rigtig frokostpause. Ikke noget med at sidder foran computeren, imens man spiser. Gå eventuelt en kort tur i noget af pausen.
· Læg en lille meditation eller et musikstykke ind i en eller flere pauser.
· Når man har brug for input fra en kollega, så man rejse sig og gå hen til vedkommende i stedet for at sende en mail eller ringe. Det giver et break og mulighed for at røre sig lidt.
· Brug også lidt tid på at være social.

Fakta:
· Hver 3. medlem af DJØF beskriver sig som stresset i hverdagen (Kilde: DJØF)
· Knap hver 10. medlem af DJØF (8 pct.) har været syge pga. stress inden for det seneste år (Kilde: DJØF)
· Det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen, viser tal fra Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed
· Danmark en af de nationer, som arbejder mest på verdensbasis. Kilde: Teknologirådet

Relevant information

http://balancepartner.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Balancepartner
Kovangen 613
3480 Fredensborg, Danmark

  +45 51 92 10 90
  +45 51 92 10 90

http://www.balancepartner.dk

Modtag nyheder fra Balancepartner på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater