Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/10-11   -   Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med Queen

Den internationale succes "Queen - We Are The Champions - The Concert", der giver koncert i Ballerup Super Arena om præcis én uge, kan snart melde udsolgt.

Med syv dage til hyldestkoncerten for Queenforsangeren og fænomenet Freddie Mercury, finder sted i Ballerup Super Arena, kan arrangørerne meddele, at alt tyder på en udsolgt koncert. Det på trods af, at der i tirsdags blev åbnet yderligere 400 siddepladser.

Med over 5.000 solgte billetter tyder det på danskerne er vilde med det legendariske rockband Queen.

De mange danske fans som har sikret sig billet til koncerten, kan se frem til en 2 timer lang musikrejse og tour de force gennem Queens første 20 år, med megahits som "Bohemian Rhapsody", "I Want To Break Free", "We Are The Champions", "Radio GaGa", "We Will Rock You" m.fl.

Showet har på verdensplan givet over 200 udsolgte koncerter og nu er turen så kommet til Danmark, hvor der sandsynligvis venter endnu en udsolgt koncertsal.

Bandet bag koncerten består af den canadiskfødte forsanger Johnny Zatylny, der har indtaget rollen som den ultimative Freddie Mercury-figur. Zatylny's stemme, udseende og performance har siden 1999, forbløffet Queenfans verden over, som en tro kopi af Freddie Mercury.

Johnny Zatylny bakkes op af bandet MerQury fra Los Angeles, der med sin passion for at levere autentiske Queen-koncerter, regnes for at være verdens bedste Queen-tribute-band.

Koncerttidspunkt: Torsdag 3. november 2011 kl. 20.00 - 22.30

Billetter kan købes via Billetnet. Prisniveau: 295 - 395 kr. ex. gebyr.

Relevant information

http://www.bsar.dk/


Pressekontakt


Firma

Ballerup Super Arena
Ballerup Idrætsby 4
2750 Ballerup, Danmark

  +45 70 23 70 60
  +45 25 41 51 23

http://www.bsar.dk/

Modtag nyheder fra Ballerup Super Arena på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire