Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-16   -   Pressemeddelelse

Minister sætter sporbygningen på Danmarks første højhastighedsbane i gang

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt satte fredag den 28. oktober gang i sporlægningen på Den nye bane København-Ringsted.

Markeringen sker i forbindelse med baneprojektets overgang til en ny fase, nemlig udlægning af sveller og skinner. Ministeren sørgede for at sætte den store portalkran i gang med at transportere 10 unikke sveller på det 300 meter lange sporlægningstog.

Med overgangen til den nye fase markerer Banedanmark en vigtig milepæl i projektet. De store anlægsarbejder med jordkonstruktioner, broer, tunneller, faunapassager, stier, vejomlægninger mv. er afsluttet på det meste af den 60 km lange strækning. Mange steder er første lag skærver allerede udlagt.

Som tak for det gode samarbejde med kommunerne har Banedanmark i dagens anledning sørget for, at 10 sveller udstyres med byvåbener fra hver af de ti kommuner, som banen fra december 2018 kører igennem.

Banedanmarks administrerende direktør Per Jacobsen udtaler i forbindelse med markeringen, at han er glad for, at ministeren i dag er med til at markere en vigtig milepæl i projektet:

"Vi er stolte af at markere overgangen til den nye fase. De store anlægsarbejder af broer, tunneler og jordkonstruktioner er stort set afsluttede, og de første skærver er allerede på plads på strækningen. Fra den 1. november og frem til foråret 2017 vil denne maskine lægge knap 2 kilometer spor om dagen."

"Med den ny bane mellem København over Køge til Ringsted bliver det muligt at få en markant bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser - til glæde for passagererne. Som Danmarks første højhastighedsbane skal den være med til at imødekomme fremtidens transportbehov."

Strukton Rail A/S er entreprenør på sporlægningen af den godt 60 km lange strækning. Arbejdet begynder for alvor den 1. november og varer til den 1. maj 2017.

Sporlægningsmaskinen vil operere med udgangspunkt i Ringsted. Første strækning er fra Ringsted til Køge Nord Station. Næste fase er til Hvidovre. Mens den korte strækning fra Hvidovre til Vigerslev først bliver lagt spor fra den 1. februar 2017, hvor de to tunneller i Hvidovre og Valby er færdigbygget.

Den 1. maj 2017 starter endnu en fase, når arbejdet med at elektrificere banen og etablere det nye signalsystem igangsættes. Disse arbejder foregår frem til den 1. februar 2018, hvorefter hele banen skal testes og prøvekøres før den kan blive taget i brug den 9. december 2018.

Fakta:

Sporlægningsmaskinen kan lægge ca. 1800 meter spor om dagen
Der er tilkoblet 17 vogne med sveller
Total længde på toget er 300 meter
Hver skinne måler 120 meter og vejer 60 kg pr. meter
Der skal lægges i alt 180.000 sveller
Hver svelle er 2,5 m lang og vejer 300 kg.

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater