Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/12-16   -   Pressemeddelelse

Ekstra julehjælp til rejsen er klar fra DSB og Banedanmark

Nu er der kun kort tid til, at mange danskere stiger på toget for at fejre jul med deres familier. Medarbejdere fra DSB og Banedanmark vil derfor igen stå klar på fem af landets travleste stationer med praktisk information og en hjælpende hånd for at give alle en god start på rejsen

Årets travleste dage i togtrafikken er i år torsdag den 22. december og fredag den 23. december, hvor tusindvis af danskere tager af sted for at fejre jul med deres familier og nære rundt om i landet.

For femte år i træk vil medarbejdere fra DSB og Banedanmark stå klar til at hjælpe de mange rejsende godt af sted på julerejsen. Det gør de på fem af landets travleste stationer: Aarhus H, Fredericia St., Odense Banegård, København H. CPH Lufthavn.

"Det er blevet en tradition for medarbejdere fra alle dele af de to virksomheder, at de tager nogle timer ud af kalenderen og kommer tæt på kunderne. Samtidig kører mange af julens rejsende ikke så ofte med tog, så de sætter pris på at få hjælp til at finde frem til den rette vogn og det rette tog. Det bidrager med at skabe ro og lidt julehygge på nogle hektiske rejsedage og også til, at vi kan få togene af sted til tiden, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

De ekstra julehjælpere er klædt i gule veste, så kunderne let kan finde dem og få hjælp til at finde rundt på stationerne, finde deres tog og få anden praktisk information. Målet er at hjælpe kunderne til en bedre rejse i juledagene og sørge for at få afviklet juletrafikken så rettidigt som muligt, så de mange tog får kunderne frem til tiden.

"Ud over at hjælpe kunderne giver det kolleger, der ikke er helt tæt på dem i det daglige, en unik mulighed for at komme ud og mærke, hvad der skal til for at give kunderne en attraktiv togrejse. Vi vil bestræbe os på at guide kunderne på den bedst mulige måde, så vi kan afvikle trafikken så smidigt og rettidigt som muligt, så både kunderne og gaver når godt frem" siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark.

For femte år i træk er ansatte fra andre dele af DSB og Banedanmark end de driftsvendte på perronerne for at hjælpe de kunder, der har brug for det. I år er de cirka 125 medarbejdere at finde på de fem stationer: Aarhus H, Fredericia St., Odense Banegård, København H. og CPH Lufthavn

Julehjælpen er at finde på perronerne i følgende tidsrum:
o Torsdag den 22. december fra kl. 14 til 18 på alle fem stationer
o Fredag den 23. december fra kl. 10 til 18 på Odense Banegård, Fredericia st. og Aarhus H - og fra kl. 10 til 20 på København H og CPH Lufthavn

Vi forventer, at fredag den 23. december bliver den største rejsedag. Her er der sat ekstra tog og vogne ind, så der er flere pladser for kunderne, der især rejser fra København mod Fyn og Jylland.
Kunder kan få hjælp til at finde deres vogne og pladser i toget og eventuelt også en hjælpende hånd til at få bagage og julegaver på toget, så de kan komme godt af sted på juleferie -til tiden

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater