Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-08   -   Pressemeddelelse

Nye spor på Klampenborgbanen

Fra mandag den 22. september til og med søndag den 30. november renoverer Banedanmark sporene på S-banen mellem Hellerup og Klampenborg og udskifter desuden kørestrømsanlægget på Klampenborg Station.

I de ti uger, arbejdet varer, kører der ikke S-tog mellem Hellerup og Klampenborg. Derved kan Banedanmark arbejde i begge spor og på flere steder ad gangen.

En bedre bane
Sporene mellem Hellerup og Klampenborg er fra 1970´erne og meget slidte. Hvis ikke Banedanmark snart udskifter dem, er der stor sandsynlighed for, at togene må sætte farten ned.

Kørestrømsanlægget på selve Klampenborg Station er fra 1933, så når der opstår fejl på anlægget, er det efterhånden svært at skaffe reservedele og teknikere med de fornødne kompetencer til at reparere det.

Når sporarbejdet og arbejdet med at forny kørestrømsanlægget er færdigt, og skinnerne er kørt til, vil naboerne til Klampenborgbanen opleve mindre støj fra togene. Passagererne får en bedre bane, hvor lokale reparationer og midlertidige hastighedsnedsættelser ikke så ofte vil forsinke togene. Desuden bliver kørekomforten i togene bedre, fordi sporene bliver rettet op.

Arbejder i døgndrift
Banedanmarks entreprenører opretter byggepladser ved stationerne i Klampenborg og Charlottenlund. Desuden er der omlastnings- og depotplads i Lersøen - på det store sporareal ved Bispebjerg Station.

Sporarbejdet og arbejdet på byggepladserne foregår i døgndrift alle ugens dage, men de mest støjende aktiviteter forsøger Banedanmark at lægge i dag- og aftentimerne. Der er dog visse arbejder - f.eks. transporter af materialer til og fra arbejdsstederne - som også kommer til at foregå om natten.

Relevant information

http://www.bane.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater