Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-10   -   Pressemeddelelse

Ildtog på S-banen

Banedanmarks ildsprudende slibetog sliber skinner på S-banen de næste ti nætter. Frem til den 22. maj kan naboer til S-banen både høre og se 'den ildsprudende drage' i aktion.

Et festfyrværkeri, ild på skinnerne, en ildsprudende drage. Når Banedanmarks ildsprudende slibetog arbejder sig frem på skinnerne om natten, går det ikke stille for sig. Både fordi toget støjer, og fordi naboerne til banen tydeligt kan se toget, der lyser op i natten.

- Vi har haft naboer, der ringede til os, fordi de troede, der var ild på skinnerne, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Ti nætter på S-banen
Frem til den 22. maj skal Banedanmark slibe skinner på mange forskellige steder på S-banen efter følgende plan:

·10. - 11. maj: Frederikssund - Ølstykke
·12. - 13. maj: Solrød - Ølby og Hellerup - Gentofte - Birkerød - Hillerød
·13. - 14. maj: Køge - Jersie og Kbh. H - Svanemøllen
·14. - 15. maj: Hellerup - Bispebjerg - Flintholm
·15. - 16. maj: Solrød - Karlslunde og København H. - Valby
·16. - 17. maj: Frederikssund - Ølstykke - Vanløse - Valby
·17. - 18. maj: Frederikssund - Ølstykke - Ballerup
·19. - 21. maj: Karlslunde - Hundige - Enghave og Flintholm - Hellerup
·21. - 22. maj: Taastrup - Glostrup - Valby
Herefter drager toget videre til udlandet på nye opgaver.

Mindre støj fra togene
Slibetoget begynder at arbejde ved 21-22 tiden om aftenen og slutter ved 5-6 tiden om morgenen for ikke at forstyrre passagertogene.

Togets 32 slibesten fjerner bittesmå rifler og bølger på skinnerne, og selvom der ikke slibes ret meget metal af skinnerne, er effekten stor.

- Når ujævnhederne er væk, bliver støjen fra skinnerne 10 decibel lavere. Det kan øret opfatte som en halvering af støjen. Så for de nærmeste naboer betyder det utroligt meget, at Banedanmark sliber skinnerne jævnligt, fortæller Pernille Skovrup.

Dyrt slibetog sparer penge
Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International og har italiensk personale.

Skinneslibningen foregår efter en meget stram tidsplan, så toget kan udnyttes optimalt, mens det er i landet.

- Det koster Banedanmark mere end 130.000 kr. pr. nat at få slebet skinner. Men da slibningen jo forlænger skinnernes levetid, sparer Banedanmark alligevel millioner af kroner ved at slibe hvert år, fortæller Pernille Skovrup.

- Hvis vi ikke fjerner de små ujævnheder jævnligt, kan det give uhensigtsmæssigt store vibrationer i sporene og føre til, at både skinner, sveller og skærver får meget kortere levetid.

Overnatter i Taastrup
Indtil slibetoget forlader Danmark den 22. maj parkerer husvognene, som de italienske banearbejdere bor i, på skinnerne i Taastrup. Også skinneslibetoget holder parkeret i Taastrup om dagen.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater