Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-10   -   Pressemeddelelse

DSB og Banedanmark vil halvere antallet af forsinkelser

DSB og Banedanmark underskriver i dag et præcisionsmanifest, der skal halvere antallet af forsinkelser frem til 2020 og skabe grundlaget for, at dobbelt så mange kan køre med tog i 2030.

Danskernes tog skal køre til tiden, og præcisionen skal være i europæisk topklasse. Derfor underskriver DSB og Banedanmark i dag et præcisionsmanifest med ambitiøse mål og konkrete tiltag til, hvordan DSB og Banedanmark skal sikre tog og kunder til tiden. Med underskrivelsen af præcisionsmanifestet indgår Banedanmark og DSB et tæt integreret samarbejde i forhold til sammen at få forbedret præcisionen for vores fælles passagerer.

Målet med samarbejdet er en halvering af antallet af forsinkelser frem til 2020. Dette betyder helt konkret, at Banedanmark og DSB med denne aftale forpligter sig gensidigt til at halvere antallet af sekunder, som passagerer i gennemsnit er forsinkede, fra de nuværende 200 sekunder i 2010 til 100 sekunder i 2020 gældende for DSB Fjern- og Regionaltog og fra 100 sekunder i 2010 til 50 sekunder i 2020 gældende for S-tog. Samtidig skal initiativerne støtte op om at nå målet om, at mindst 90 % af alle tog inden udgangen af 2011 skal køre til tiden.

Initiativerne er bl.a.:

- Fastlæggelse af enslydende mål for præcision. Forsinkelser og aflysninger tælles i sekunder - hvor hvert sekund tæller.

- Etablering af lokale præcisionsgrupper, hvor forskellige fagkategorier fra både Banedanmark, DSB og andre operatører er repræsenteret og arbejder med lokale forbedringer.

- Udarbejdelse af en fælles opfølgningsmodel, der både gælder for den taktiske, strategiske og operationelle opfølgning (straksopfølgning).

- Forbedring af stations- og perronmiljøet, så det bliver nemmere for passagererne at komme ind og ud af togene; fx ved hjælp af perronmanagers.

- Samkøring og ensretning af data mellem Banedanmark og DSB.

- Værdikæden/-processerne skal hænge bedre sammen på tværs af de forskellige funktioner. Det skal være mere synligt, hvem der har ansvaret for hvad på jernbanen.

"Målet er klart. DSB skal i samarbejde med Banedanmark frem mod 2020 halvere antallet af de fejl og hændelser, der i dag generer kunderne. For at DSB kan forbedre rettidigheden i en sådan grad kræver det, at både Banedanmark og DSB i de næste 10 år foretager en gennemgribende modernisering og tænker præcision i hver eneste beslutning. Men det kræver også nytænkning. Det er de lokale præcisionsgrupper et godt eksempel på, hvor ansvaret for rettidigheden er lokalt forankret på tværs af faggrupperne," siger Søren Eriksen.

"Det er ikke nok, at vi hver især når vores kontraktlige mål, Det væsentligste er, at passagererne får rettidige tog. Og det kan kun lykkes, hvis vi lykkes i fællesskab. Denne aftale rummer helt konkrete initiativer som for eksempel tættere løbende opfølgning og fokus på overleveringer de to virksomheder i mellem. I Banedanmark arbejder vi målrettet på at lave lignende samarbejde med de øvrige operatører i Danmark. Alt sammen til gavn for passagererne," siger administrerende direktør i Banedanmark Jesper Hansen.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater