05/07-10
-
Pressemeddelelse
Jagtvej i Hillerød spærres på grund af brorenovering
Fra mandag den 5. juli kl. 12 til søndag den 15. august kl. 12 er Jagtvej i Hillerød spærret for al gennemkørsel ved Jernbanebroen
Trafikinformation
Som led i den omfattende renovering af spor på S-togsstrækningen mellem Svanemøllen og Hillerød skal Banedanmark renovere broen, der fører hhv. S-banen og lokalbanen over Jagtvej i Hillerød.
Mens arbejdet står på, er vi desværre nødt til at spærre Jagtvej for al trafik ved broen.
Jagtvej vil derfor være spærret for gennemkørsel ved jernbanebroen fra
- mandag den 5. juli kl. 12 til søndag den 15. august kl. 12.
Under vejspærringen viser skilte vej til omkørsel.
Banedanmark beklager generne for trafikanter i området.
Spørgsmål om broarbejdet kan rettes til byggeleder Niels Peter Madsen på telefon 24400555.
På
www.banedanmark.dk/nordbanen findes yderligere information om sporombygningen og broarbejderne.
Relevant information
http://www.banedanmark.dk