Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny vejbro i Taulov

Højbro og nyt vejanlæg
Banedanmark skal bygge en ny vejbro i Taulov. Broen opføres som en højbro, og vil i fremtiden forbinde Taulov by, oplandet og erhvervsområder på tværs af jernbanen. Når den nye vejbro står færdig i 2012, bliver det muligt for bilister, cyklister og gående at krydse jernbanen.

Banedanmark varetager bygherrerollen sammen med Fredericia Kommune, og anlægsperioden er fra marts 2011 til august 2012.

De forskellige faser
Projektet er i opstartsfasen, hvor der i øjeblikket etableres byggeplads, jord-bundsundersøgelser, ledningsomlægning og arkæologiske undersøgelser.

Vejanlægget opbygges ved hjælp af jordvolde på hver side af skinnerne, så der skal fragtes en del jord og andet byggemateriel ud på pladsen. Det betyder, at der i perioder kan være øget lastbiltrafik i lokalområdet.

Brodækket støbes ude på selve byggepladsen - i en stor støbeform, hvorefter broen sænkes ned på de nye bropiller og placeres hen over sporene. Der skal også etableres støttevægge til vejanlægget, som bankes ned i jorden, hvilket ofte er forbundet med nogle støjgener.

I slutfasen laver vi asfalt- og belægningsarbejde, spor- og kørestrømsarbejder, autoværn, belysning, vejskilte og ny beplantning. Disse aktiviteter støjer ikke af betydning.

Støj i perioder
Vi gør vores bedste for at tage hensyn til naboerne, men vi undgår desværre ikke, at der kan være støjgener forbundet med vores aktiviteter. Det beklager vi meget, og håber på jeres forståelse og tålmodighed, mens vi bygger broen.

I enkelte perioder vil der også være weekend- og natarbejde, men størstedelen af arbejdet foregår inden for normal arbejdstid.

Trafikale konsekvenser
I korte perioder vil togene i området blive påvirket af vores arbejde, når vi af sikkerhedsmæssige årsager laver en sporspærring. DSB kan oplyse om eventu-elle ændrede køreplaner for togtrafikken.

Også vejtrafikken kan blive påvirket i mindre grad, men her vil lokale vejskilte informere om eventuelle ændringer.

Kontakt og information
Har du eventuelle spørgsmål i forbindelse med byggeprocessen, er du velkommen til at kontakte vores byggeleder Bent Jensen på telefon 4186 4001 eller sende en e-mail til: taulov@bane.dk

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater