Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny vejbro opføres i Taulov som højbro

Banedanmark og Fredericia Kommune opfører i fællesskab en ny vejbro, som i fremtiden forbinder Taulov by med oplandet og erhvervsområder. Første spadestik tages på fredag den 1. april kl. 11, og pressen er velkommen.

Den nye vejbro består af en knap 60 meter lang højbro og 1.700 meter vejanlæg. Banedanmark varetager bygherrerollen på bro og dæmninger, og Fredericia Kommune er bygherre på selve vejanlægget.

Når vejbroen står færdig i august 2012, forbindes Taulov by på tværs af den eksisterende bane ved Stakkesvang syd for banen og Tårupvej nord for banen. I fremtiden vil vejbroen udgøre et væsentligt knudepunkt i området, hvor udgangspunktet har været at skabe en enkel, ukompliceret og harmonisk konstruktion. Bropladen hviler på to lodrette betonsøjler og udformes som et slankt pladetværsnit, der giver et enkelt og elegant udtryk.

Anlægget består af en vejbane i hver retning til bilister, samt cykel- /gangsti på hver side af kørebanen. Levetiden forventes at være mindst 100 år, og uden væsentlige reparationer i de første 50 år. De indledende jordarbejder til etablering af vejanlæg og ramper er påbegyndt.

Trafikale konsekvenser
Af sikkerhedsmæssige hensyn vil togene i korte perioder erstattes af busser. DSB kan oplyse om ændringer i køreplanen.

Yderligere informationer om vejbroen via Banedanmarks pressevagt på tlf. 8234 1313 eller e-mail: taulov@bane.dk. Information vedrørende 1. spadestik og vejanlægget rettes til Fredericia Kommune på telefon 7210 7654.

Læs mere om projektet på www.banedanmark.dk/taulov

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater