Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Nyt spor ved Hovedbanen giver flere S-tog til tiden

Der er udsigt til færre forsinkelser på S-togsnettet. Mandag den 22. august åbner Banedanmark nemlig et nyt spor for S-tog mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro, som mindsker risikoen for flaskehalse.

S-togspassagerer kan se frem til flere tog til tiden, når Banedanmark på mandag åbner et helt nyt spor mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro.

Dermed kan S-togene køre i to spor forbi Dybbølsbro, og det ekstra spor vil gøre det langt lettere at undgå de flaskehalse, hvor forsinkelser på ét tog breder sig til resten af tognettet, fortæller områdechef i Banedanmark, Kirsten Kornerup."Tidligere havde vi kun ét spor i sydgående retning mellem Hovedbanen og Dybbølsbro, og det gjorde trafikken sårbar ved forsinkelser. Med to spor kan vi lettere afvikle trafikken og hurtigere indhente eventuelle forsinkelser, så vi er rigtig glade for at kunne levere rammerne for en endnu bedre S-togsdrift", siger hun.

Glade for sporet
Sporet tages i brug samtidig med, at S-togene skifter fra sommerkøreplanen til den normale køreplan.

"Vi er glade for, at sporet nu står færdigt, og at vi nu kan byde vores kunder velkommen til en fuld køreplan igen efter sommeren. Og så glæder vi os selvfølgelig til igen at kunne tilbyde vores kunder en overskuelig køreplan, så de kan komme nemt og hurtigt frem, og ikke mindst til at kunne genoprette trafikken hurtigere, når der opstår uregelmæssigheder," siger produktionsdirektør i DSB S-tog, Dan Stig Jensen.

Stor udfordring
Det har været en stor udfordring at få lagt det ekstra spor midt i et af de mest trafikerede områder i København uden at genere trafikken. Arbejdet har stået på siden 2008 og er især foregået om natten, så trafikken har kunnet køre normalt i dagtimerne. I sommer har det dog være nødvendigt at arbejde i døgndrift for at få sporet færdigt.

"Vi ved, at sommerens arbejde har trukket på S-togs-passagernes tålmodighed, og vi håber, at udsigten til bedre trafik har været det værd", siger Kirsten Kornerup.
De kommende måneder vil de sidste dele af sporarbejdet blive gjort færdige. Arbejdet vil foregå i aften og nattetimerne, så dagtrafikken allerede nu får det fulde udbytte af det ekstra spor.

800 togveje gennem Hovedbanen
Det nye ekstra spor er 800 meter langt, og i forbindelse med etableringen er der etableret otte nye sporskifter. Kombineret med de gamle spor giver det mulighed for fjernstyring af 800 forskellige togveje ind og ud af Hovedbanegården. Der er opstillet 26 nye signaler samt monteret et helt nyt kørestrømsanlæg. I alt er der trukket 30 km. kabler og 8 km. ledninger. Alene i sikringsanlægget på Hovedbanegården er der sket 12.500 monteringer af ledning. Budgettet for projektet har været på 344 mio. kr.

Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 8234 1313 eller DSB´s pressevagt på telefon 2468 0000.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater