03/10-11 - Pressemeddelelse

Boringer under højspændingsledninger er en udfordring

Langs den kommende jernbanestrækning mellem København og Ringsted over Køge har Banedanmark foretaget boringer siden december 2010. Nu er tiden kommet til at udføre supplerende boringer, men også boringer under højspændingsledninger, hvilket er særligt udfordrende. Boringerne foregår på hele strækningen fra efteråret 2011 og forventes afsluttet i april 2012.

1500 ud af 1800 planlagte boringer er afsluttet
Gennem et lille års tid har Banedanmark foretaget cirka 1500 af de planlagte 1800 geotekniske og hydrogeologiske boringer langs den 60 km lange jernbanestrækning. Boreprøverne giver viden om grundvandet og om jorden, hvor skinner, broer, stationer, faunapassager osv. skal anlægges. Oplysningerne skal bl.a. bruges til at bygge en sikker bane, så fx skinner eller andre tunge konstruktioner ikke synker ned i jorden eller hælder til siden.

Brug for supplerende boringer i meget blød jord
Rådgiverne og entreprenørerne Per Aarsleff A/S, GEO og Grontmij A/S har udført og analyseret de 1500 jordboringer for Banedanmark. Det har skabt overblik over jordtyperne (fx ler, sand og mosejord) langs banestrækningen. Nogle jordanalyser har vist, hvor der er behov for ekstra boringer for at kunne vurdere jordens evne til at bære konstruktionerne. Det kan f. eks. være, at en boring har afsløret et problematisk blødbundsområde, hvor der er behov for supplerende undersøgelser for at finde den rigtige byggeløsning.

Mulige anlægsløsninger når jorden er for blød
Normalt er der cirka 100 meter mellem hver boring, men ved supplerende boringer i blød jord laves typisk boringer med 20 meters mellemrum. Hvis de supplerende boringer viser, at et større jordareal er meget blødt, kan Banedanmark overveje forskellige løsninger, når banen skal anlægges. Måske kan den bløde jord graves væk eller skinnerne rykkes lidt til siden, hvis det er muligt. Det kan også være, at det bliver nødvendigt at erstatte den bløde jord med mere stabile jordtyper eller at lægge en plade understøttet af pæle (et pæledæk) i jorden under skinnerne.

Boringer under luftledninger er gået i gang
300 af de oprindeligt planlagte 1800 jord- og grundvandsboringer er placeret under luftledninger med højspænding. I august 2011 tog Banedanmark hul på at udføre disse boringer. Det er kompliceret at udføre dem og kræver specialtilladelse fra el-forsyningsselskaberne. Ledningerne ejes af henholdsvis DONG og SEAS-NVE, så arbejdet sker i tæt samarbejde med dem.

Arbejdet under højspænding er en udfordring
De borerigge, som bruges langs den kommende bane, skal have et boretårn på cirka 10 meters højde for at have kraft nok. Det giver visse udfordringer, når ledningerne mellem højspændingsmasterne nogle steder hænger nede i 8 meters højde. Derudover skal der være en sikkerhedsafstand til ledningerne på 3,5 meter. Indimellem er det derfor nødvendigt at afbryde strømmen. Det sker typisk om dagen. Forud for en boreopgave er der derfor meget planlægning, for at arbejdet kan udføres effektivt, sikkert og med så få gener som muligt for naboer og natur.

Information til banens naboer om boringerne
Minimum 8 dage før en boring begynder på en privat ejendom, bliver ejeren informeret. "Under boringerne vil naboerne til banen kunne opleve støj. Hovedsageligt i dagtimerne, men vandpumpningerne vil også nogle få steder foregå om natten. Vi er klar over, at der kan opstå skader pga. det tunge materiel eller gener i fht. ejerens normale brug af sin ejendom. Disse skader kan der ydes erstatning for, hvis de opfylder de fastsatte regler," fortæller Jesper Sejl, chef for Projektrelationer i Banedanmark.

Tidsplan for anlæg af banen
I 2011-2013 foretager Banedanmark en række forberedelser langs banen. Der skal blandt andet omlægges ledninger og laves arkæologiske forundersøgelser, inden det egentlige anlægsarbejde kan begynde i 2013, når frosten er gået af jorden. I løbet af 2012 vil Banedanmark arbejde på nogle udvalgte broer forskellige steder langs strækningen. Banen er planlagt til at åbne i 2018. Det vil blive muligt at rejse fra Københavns Hovedbanegård til Køge på cirka 20 minutter, og en togrejse fra hovedbanen til Ringsted Station vil tage cirka 35 minutter.

Fremtidens jernbane og Timemodellen
På den nye jernbane vil der i fremtiden kunne køre højhastighedstog, og anlæg af jernbanen er del af Timemodellen. Det betyder, at engang skal togpassagerer kunne rejse fra København til Odense på en time, videre til Aarhus på en time og derfra til Aalborg på endnu en time. Tanken bag Timemodellen er således at reducere rejsetiden mellem de fire store byer.