Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-11   -   Pressemeddelelse

Banedanmark i slutforhandlinger med Thales-Balfour Beatty Rail og Alstom om nye signaler i hele Danmark

Banedanmark går nu i slutforhandlinger med Thales-BBR og Alstom om at levere fremtidens signaler til hele fjernbanen i henholdsvis Vest- og Østdanmark.

Efter en hård konkurrence mellem seks prækvalificerede bydere har Banedanmark valgt at gå i slutforhandlinger med Thales-BBR (et konsortium bestående af Thales Group og Balfour Beatty Rail) og Alstom om at levere fremtidens signaler til fjernbanen - i alt næsten 3000 km. spor. En opgave, der er budgetteret til samlet set godt 15 mia. kr. De to tilbud ligger inden for budgettet med en pæn margin. De endelige priser kendes, når kontrakterne er færdigforhandlet og underskrevet.

Thales-BBR skal stå for etablering af nye signaler til de jyske jernbanestrækninger, mens Alstom skal levere signaler til jernbanestrækningerne i Østdanmark og frem til Lillebælt. Samtidig vil begge selskaber, såfremt Banedanmark skriver endelig kontrakt med dem, forpligte sig til at træde ind og levere signaler, hvis den anden leverandør mod forventning ikke kan løse sin del af opgaven.

Meget stærke bud
"Vi fik i alt tolv meget stærke bud på at løse opgaven - seks i henholdsvis vest og øst. I sidste ende har vi valgt at gå i slutforhandlinger med de to leverandører, der har afgivet de samlede set økonomisk mest fordelagtige bud," siger adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen og fortsætter:

"Thales-BBR og Alstom har solide erfaringer med at levere ERTMS-systemer, der allerede er i brug i dag rundt om i Europa, og som fra 2021 vil styre hele det danske jernbanenet."

Det har været afgørende for Banedanmark at vælge leverandører, der er i stand til at levere en teknisk moderne løsning med afprøvet teknologi, og som samtidig med stor sikkerhed vil kunne udrulle løsningen i en hel landsdel. Derfor har leverandørernes erfaring med at levere tilsvarende systemer i drift betydet meget. Tildelingskriterierne er vægtede således, at prisen er afbalanceret over for den tekniske løsning og evnen til at gennemføre projektet til tiden og med så få gener for passagererne som muligt.

Jesper Hansen takker alle seks prækvalificerede bydere for den seriøsitet og høje kvalitet, som de har lagt for dagen i deres bud på det danske signalprogram.

Færre forsinkelser
Signalerne på fjernbanen vil følge den fælleseuropæiske signalstandard ERTMS og forventes at betyde en klar forbedring af rejseoplevelsen for togpassagererne.

Det nye system forventes at fjerne fire ud af fem forsinkelser fra signalsystemerne, som forstyrrer passagererne, og det vil betyde, at passagererne på fjernbanen i 2022 samlet set sparer ca. 790.000 timers forsinkelser.

Jesper Hansen forventer, at de endelige kontrakter for signaler langs fjernbanen underskrives senest til februar. Tidligere på året vandt Siemens opgaven med at opstille nye signaler for hele S-banen.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater