Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/08-12   -   Pressemeddelelse

Togene ruller igen mellem Langå og Skive

Mandag den 13. august kører der igen tog mellem Langå og Skive, og dermed er en af de store milepæle i renoveringen af jernbanen mellem Langå og Struer nået.

En del af skinnerne er blevet udskiftet, de gamle træsveller er udskiftet med nye af beton, og der er kommet ny ballast i sporene. Samtidig er række overkørsler blevet nedlagt, imens sikringsanlæggene er blevet forbedret i andre overkørsler.

I forbindelse med, at jernbanen har været lukket, har Banedanmark benyttet lejligheden til at renovere en lang række broer på strækningen.

"Vi åbner nu den første del af en fornyet bane, der, når vi er helt færdige, giver passagererne en mere komfortabel rejse og flere rettidige tog. Et så stort sporarbejde kan ikke undgå at påvirke trafikanter og naboer, og vi er meget taknemmelige for den forståelse og tålmodighed, de har udvist i forbindelse med arbejdet," siger projektleder Khaled Ghizzaui

Selv om togene er begyndt at køre, resterer der stadig en del arbejde på strækningen. Det skyldes blandt andet, at der i løbet af sommeren stod klart, at sporet flere steder på strækningen var i dårligere stand end forventet.

"Folk vil stadig opleve, at vi arbejder i sporene mellem Langå og Skive, men der er tale om arbejder, der primært vil blive udført om natten uden at påvirke togdriften i nævneværdig grad," siger Khaled Ghizzaui.

Skive-Struer
Mens trafikken nu er genoptaget mellem Langå og Skive, bliver der stadig arbejdet på den sidste del af strækningen fra Skive mod Struer.

"Vi mangler blandt andet at udskifte skinner og sveller på stationerne og på en del af strækningen, men arbejdet skrider planmæssigt frem, og vi regner med at åbne denne del af banen mandag den 1. oktober som planlagt," siger Khaled Ghizzaui.

For at komme så tæt på sporarbejdet som muligt flytter sporprojektet også hele sit "hovedkvarter" - den skurby, der hidtil har stået ved Viborg Station - til Struer i næste uge.

Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13

Sådan kører busserne mellem Skive og Struer
Arriva har indsat togbusser mellem Skive og Struer. Alle togbusserne standser i Vinderup, der er eneste station mellem Struer og Skive. Arriva har udsendt en særlig køreplan for togbusserne.

Sporfornyelse Langå-Struer
- Af strækningens 100 kilometer spor ombygges de 70 kilometer - jævnt fordelt over hele strækningen
- Skærver renses og suppleres med 96.000 ton nye skærver
- Over 100.000 træsveller erstattes med nye sveller af beton
- 15 sporskifter fjernes, fem sporskifter udskiftes og to nye sættes op
- 21 overkørsler og 25 perronovergange ombygges
- 20 overkørsler nedlægges, sikringsanlægget i 4 overkørsler opgraderes
- Der etableres 4 kilometer dræn og udføres 11 kilometer grøftearbejder
- 26 broer på strækningen renoveres

Banedanmark er i disse år i gang med en omfattende fornyelse af jernbanen rundt omkring i landet, hvilket blandt andet de midt- og vestjyske baner nyder godt af. I 2010 var der sporombygning mellem Herning og Holstebro, i år sker det på strækningerne Skanderborg-Herning og Langå-Struer.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater