Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/07-13   -   Pressemeddelelse

Banedanmark har valgt tilbudsgivere til at forhøje 18 broer

Banedanmarks store projekt med at gøre banen mellem Ringsted og Femern Bælt klar til den faste forbindelse til Tyskland er nået et væsentligt skridt nærmere de første udførelsearbejder.

"Vi har fået fire ansøgninger til at komme i betragtning som tilbudsgivere og har besluttet at bede alle fire give tilbud på opgaven med at forhøje 18 broer på Lolland og Falster", siger projektdirektør Jens Ole Kaslund. "Der er tale om fire solide konsortier, som vi har stor tiltro til. Det ene er italiensk i samarbejde med danske virksomheder, og de andre rent danske, og vi er glade for at have tiltrukket tilbudsgivere både inden for og uden for landets grænser."

De fire konsortier får tilsendt udbudsmaterialet fra Banedanmark i begyndelsen af september, og i foråret 2014 forventer Banedanmark at kunne indgå kontrakt med ét af konsortierne efter forhandlinger med alle fire i løbet af vinteren.

"De 18 broer er en del af fire fremskudte arbejder, som vi har fået mulighed for at sætte i gang allerede nu, selv om anlægsloven først bliver vedtaget med udgangen af 2014", siger Jens Ole Kaslund "Næste del er arbejdet med at facadeisolere et stort antal boliger, og her har vi netop sat gang i udbudsprocesssen for rådgiverdelen. Desuden begynder vi udbudsprocessen omkring yderligere to arbejder, nemlig nedrivning af de bygninger, som skal væk for at give plads til banen, og forlængelse af perronerne på Vordingborg Station".

De fire konsortier, der er godkendt til at give bud på at erstatte 18 broer med nye broer med plads til både kørestrømsanlæg og et ekstra spor:

· MT Højgaard med Moe A/S
· Arkil med Grontmij
· Aarslef Bane og Anlæg med Atkins
· Rizzani de Eccher med COWI, MJ Eriksson, VCE og Torque Cortex.

Yderligere information på projektets hjemmeside www.banedanmark.dk/ringsted-femern eller via Banedanmarks pressevagt på 8234 1313.

Relevant information

http://www.banedanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater