Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-14   -   Pressemeddelelse

Banedanmark indgår kontrakt med Per Aarsleff A/S om tunneller for 915 mio. kr.

Det bliver Per Aarsleff A/S, der skal stå for anlægget af bl.a. to tunneller på en ca. 4 km lang strækning fra Frugtmarkedet i København til Bakkeskoven i Brøndby. Strækningen er den første del af Den nye bane København-Ringsted der forventes færdig i 2018.

Totalentreprisekontrakten, TP4, som lyder på 915.000.000 kr. er gået til Per Aarsleff A/S. Tunnelpakken omfatter blandt andet anlæg af Kulbanetunnellen på 700 m og Hvidovretunnellen på 570 m. Derudover skal der foretages udgravning til i alt 1310 m trug, størstedelen langs Holbækmotorvejen, samt bygges en række andre konstruktioner.

Tunnelpakken er en af projektets hovedkontrakter og dækker dele af den bymæssige strækning fra København til Ringsted. En af de største udfordringer bliver derfor at anlægge de to tunneller i de stærkt bebyggede og trafikerede områder i København og Hvidovre.

"Med underskrivningen af kontrakten på TP4, som er projektets eneste egentlige tunnelpakke, har vi rundet en vigtig milepæl. Opgaven er både spændende og teknisk udfordrende, og vi ser frem til samarbejdet med Per Aarsleff A/S, der har leveret den samlede set bedste løsning i forhold til projektets krav og mål såvel teknisk som økonomisk." udtaler Jette Aagaard, anlægschef for Den nye bane København-Ringsted.

Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2014 og afsluttet inden udgangen af 2016.

Banedanmark forsøger så vidt muligt at mindske generne for både naboer og trafikanter i anlægsfasen og vil løbende informere om anlægsarbejdet bl.a. via breve og på projektets hjemmeside www.banedanmark.dk/københavn-ringsted.

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater