Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-14   -   Pressemeddelelse

Sporarbejder ved Klampenborg Station

Banedanmark tager om kort tid fat på et sporarbejde på Klampenborg Station. Vi skal ombygge ca. 300 meter af spor 1 og udskifte tre sporskifter i den sydlige ende af stationen. Spor og sporskifter er slidt og skal derfor fornyes. Desuden skal perrontunnelen under spor 2, 3 og 4 have ny fugtisolering. Vi går i gang med arbejdet fredag den 20. juni, og vi forventer at være færdige i slutningen af juli. Forinden etablerer vi byggeplads og skurby på p-pladsen ved Bellevuevej samt en oplagsplads på banearealet med indkørsel fra Slotsalleen.

Sådan gør vi
Vi fjerner skinner, skærver, sveller og de gamle sporskifter. Ved perrontunnellen bryder vi betonen ned. Herefter monterer vi de nye sporskifter og lægger en ny isolerende "regnfrakke" på tunneldækket, inden vi lægger sveller, skærver og skinner på plads igen.

Arbejde i døgndrift
Vi arbejder i døgndrift for at blive hurtigt færdige. Vi kan desværre ikke undgå at støje, når vi fjerner skinner, hugger beton ned og losser skærver. Arbejdet kan også medføre støvgener. Der vil desuden forekomme øget trafik ad Slotsalleen.

Kystbanen indstillet mellem Østerport og Klampenborg 20.6. - 21.7.
Kystbanen er indstillet mellem Østerport og Klampenborg i perioden 20.6.-21.7. på grund af et større sporarbejde ved Svanemøllen. Vi benytter lejligheden til at forny spor og sporskifter og renovere perrontunnelen, mens vi generer togtrafikken mindst muligt. Du kan læse mere om ændringerne i togtrafikken på www.rejseplanen.dk og www.dsb.dk. Banedanmark beklager ulejligheden for dig som nabo og håber på din tålmodighed.

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater