25/09-14
-
Pressemeddelelse
Sporjustering ved Klampenborg Station
Banedanmark går i næste uge i gang med den afsluttende justering af de sporskifter og ca. 300 meter af spor 1, som blev udskiftet i sommer. Arbejdet foregår i den sydlige ende af Klampenborg Station.
Arbejder om natten
Af hensyn til togtrafikken er vi nødt til at arbejde om natten, når der ikke kører tog.
Vi begynder natten til torsdag den 2. oktober, hvor vi læsser skærver af. Natten til torsdag den 9. oktober og natten til fredag den 10. oktober kører vi med sporjusteringsmaskinen.
Vi kan desværre ikke undgå at støje, når vi arbejder.
Banedanmark beklager ulejligheden for dig som nabo og håber på din tålmodighed.
Yderligere information og kontakt
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte byggeledelsen på tlf. 4177 3653 eller via e-mail hue@bane.dk. Samme telefonnummer kan benyttes uden for normal arbejdstid.
Pressekontakt
Pressevagt
8234 1313