02/10-14   -   Pressemeddelelse

Banedanmark tager kampen op med løvfaldet

Efteråret har smukke farver, men når de røde og gule blade falder af træerne og ned på skinnerne, giver det udfordringer på jernbanen. Ved at spule løvfaldet af skinnerne er Banedanmark med til at sikre, at passagererne mærker mindst muligt til løvfaldet.

Bladene kan klæbe sig til skinnerne, og når togene kører over dem, bliver de til en klistret substans, som gør, at togene har brug for mere tid til både at sætte i gang og komme ned i fart. Derfor patruljerer Banedanmarks fire løvfaldstroljer på de strækninger, hvortrolje 1 2014 der er mest løvfald.

"Når løvfaldstroljerne spuler skinnerne, fjerner de den fedtede belægning, der opstår, når togene kører over de blade, der samler sig på skinnerne. Det er med til at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med en høj rettidighed," siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Den klæbrige bladmasse bliver spulet af skinnerne med varmt vand, som med et tryk på 500 bar gør skinnerne rene igen.

Vejret spiller ind
Kørslen med løvfaldstroljerne er blot et element i den samlede indsats. Lokomotivførerne sørger for at køre efter forholdene og informerer personalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter, hvis de oplever løvfald.

Hos DSB har man samtidig indkaldt ekstra mandskab til at slibe togenes hjul, så de bremser så godt som overhovedet muligt.

Vejret har også en afgørende rolle for, hvor mange tog der forsinkes som følge af løvfald. Falder bladene hurtigt af træerne som følge af frost og kraftig blæst, så bliver det en kort løvfaldsperiode, hvilket begrænser generne for passagererne. Omvendt så forlænger et stille og lunt efterår løvfaldsperioden.

I oktober 2013 blev 1,5 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfald, og i november var tallet 0,5 procent.

Her kører løvfaldstroljerne
Fra mandag den 6. oktober vil der være et beredskab klar i Jylland, hvor løvfaldet typisk sætter ind først, og en uge senere begynder kørslerne med løvfaldstroljerne i hele landet. I størstedelen af løvfaldsperioden køres der både dag og nat for at sikre, at togene kan komme frem til tiden.

"Kørslen med løvfaldstroljerne er fleksibel, så vi kan øge indsatsen, hvis lokomotivførerne på en strækning melder om meget løvfald. Omvendt er der heller ingen grund til at spule skinnerne, hvis der ikke er noget løvfald," siger Jens Jørgen Hansen.

Der køres på følgende strækninger:
Hobro-Aarhus
Fredericia-Aarhus,
Kystbanen
Aarhus-Vejle-Jelling
Fredericia-Bramming
Odense-Fredericia.
På en række øvrige strækninger, herunder den københavnske S-bane, køres der efter behov.