17/10-14
-
Pressemeddelelse
Store skader på jernbanen efter regnvejret i Vendsyssel
Det kraftige regnvejr i Vendsyssel medførte tre dæmningsskred på jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn.
To dæmningsskred torsdag morgen og formiddag gjorde, at al trafik af sikkerhedsmæssige årsager blev indstillet. Selv om arbejdet med at genoprette skaderne er i gang, bliver trafikken ikke genoptaget i dag, torsdag.
"Over en strækning på 200 meter mellem Hjørring og Sindal har vi haft et større og et mindre dæmningsskred. Vi har haft vores teknikere ude at besigtige skaderne og er i samarbejde med en entreprenør gået i gang med at udbedre skaderne. Samtidig skal vi udbedre et mindre dæmningsskred ved Brønderslev," siger Klaus Frelling Andersen, sektionschef i Banedanmark.
Det største dæmningsskred er ved Sindal, hvor jorden over en strækning på 30 meter ved siden af jernbanen er skredet ned.
Ud over dæmningsskreddene har Banedanmark haft teknikere ude at undersøge enkelte broer på strækningen for eventuelle skader. Her er der dog ikke sket skader i større omfang.
Pressekontakt
Pressevagt
8234 1313