15/03-10
-
Pressemeddelelse
Adaptive Sound Technology - fra sweetspot til sweet area
Bang& Olufsens AdaptiveSound Technology er en ny lydteknologi, der gør underværker for dine lydoplevelser og anbringer dig midt i det eftertragtede sweetspot, hvor lyden er optimal. Kort fortalt har denne teknologi evnen til at forvandle hele rummet til ét stort sweetarea, og det giver dig rig mulighed for at placere dine højttalere lige, hvor du vil, og bevæge dig rundt, som du har lyst, mens du får det optimale ud af din musik.
AdaptiveSound Technology er ikke et fysisk produkt. Den er en genial softwareløsning til et hardwareproblem, og den forvandler musikken i dit hjem til en fantastisk oplevelse. Teknologien har to primære fordele: For det første giver den dig mulighed for at placere dine højttalere, hvor du har lyst, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. For det andet giver den dig mulighed for at flytte lydbilledet inden for højttalernes virkefelt, så du får op til flere lytteområder - f.eks. sofaen i stuen, yndlingsstolen og spisebordet. Disse lytteområder peger formentlig i vidt forskellige retninger, men lyden lader altid til at være foran lytteren. Dette giver oplevelsen af at befinde sig i et konstant sweetspot.
AdaptiveSound Technology kompenserer for knap så optimale placeringer af højttalere og forbedrer din lydoplevelse ved at flytte lydbilledet med dig rundt i rummet, så du ikke skal sidde ét bestemt sted for at få den optimale lyd. Du får den fulde fleksibilitet med en hvilken som helst aktiv BeoLab højttaler i den aktuelle serie, da den kan tilføjes dit eksisterende musiksystem - og lydoplevelsen bliver kun bedre, jo flere højttalere du tilføjer.
Indretningsudfordringen
I almindelige højttaleropsætninger forringes lydoplevelsen, hvis højttaleren og/eller lytteren ikke er placeret optimalt. Det gælder uanset højttalerens kvalitet eller type og rummets fysiske udformning. Problemet er, at højttalerne i de fleste tilfælde placeres der, hvor de passer bedst ind i indretningen. Derudover er rummets design ikke nødvendigvis egnet til en lydopsætning med ét optimalt sweetspot, eller det kan være, du har et stort rum, hvor du ønsker flere separate steder at nyde din musik eller filmlyd. Sommetider har du måske lyst til at fylde hele rummet med musik, mens du andre gange bare vil indskrænke lyden til ét bestemt sted i rummet.
AdaptiveSound Technology får dine BeoLab højttalere til at producere den lyd, som du normalt ville have hørt, hvis du havde placeret dine højttalere i en akustisk optimal position - uanset hvor de er placeret. Med andre ord kan du helt selv bestemme, hvor du vil placere dine højttalere og den lyd, de producerer, og stadig opleve den detaljerede lyd af samtlige instrumenter i musikken, som kunstneren oprindeligt ønskede, du skulle høre.
Eminent lyd med et tryk på en knap
Beo5 fjernbetjeningen giver dig mulighed for at forudindstille forskellige lyttepositioner og skifte imellem dem med et tryk på en knap. På denne måde kan du have én indstilling til filmaftenen på sofaen, en anden til hyggemusikken ved spisebordet og en tredje til intensiv lytning i yndlingsstolen. Uanset hvad du kunne tænke dig, får du lydbilledet lige foran dig i én fortryllende, nærværende og helt unik løsning.
Sidst, men ikke mindst forbedrer AdaptiveSound Technology din lydoplevelse yderligere ved at sende lydsignalet til alle de højttalere, der indgår i din opsætning, uanset om signalet er i mono, stereo eller surroundsound. Resultatet er, at selv en halvdårlig optagelse lyder fantastisk, hvis den bliver afspillet gennem syv højttalere, der arbejder sammen.
AdaptiveSound Technology bliver introduceret i plasmafjernsynet BeoVision4 og i alle BeoSystem3 baserede videoprodukter, såsom BeoVision9 og BeoVision7-serien.
Bang & Olufsen was founded in Struer, Denmark, in 1925 by Peter Bang and Svend Olufsen, two innovative, young engineers devoted to high quality audio reproduction. Since then, the brand has become an icon of performance and design excellence through its long-standing craftsmanship tradition and the strongest possible commitment to high-tech research and development.
Still at the forefront of domestic technology, Bang & Olufsen has extended its comprehensive experience with integrated audio and video solutions for the home to other areas such as the hospitality and automotive industries in recent years. Consequently, its current product range epitomizes seamless media experiences in the home as well as in the car and on the move.
For more information on Bang & Olufsen, please visit www.bang-olufsen.com.
Images are available free of charge from the Bang & Olufsen media centre:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk.
Relevant information
http://www.bang-olufsen.dk