14/04-10
-
Pressemeddelelse
Basal skønhed
BeoLab11 er Bang& Olufsens nye, elegante subwoofer - en kombination af fremragende bas, tiltrækkende design og utraditionelle placeringsmuligheder.
BeoLab11 hedder Bang& Olufsens nye subwoofer, og den byder på en overraskende stor bas i så lille et kabinet. Bang& Olufsen har revolutioneret subwooferen med den nye BeoLab11, der trods sin markante skulpturelle fremtoning er så diskret, at den nemt kan integreres i hjemmet uden at forvandle det til et lydstudie.
Det unikke design gør det muligt at stille BeoLab11 på gulvet, placere den i et hjørne eller - som en af de eneste subwoofere i verden - hænge den på væggen takket være de minimale lydvibrationer i kabinettet. Og det tiltrækkende, unikke design vil give dig lyst til at vise BeoLab11 frem i stedet for at gemme den væk som de traditionelle, kasseformede subwoofere.
Kraftfuld bas i æstetisk indpakning
Frekvenser på under 300Hz og er et kraftfuldt supplement til enhver højttaleropsætning af lille til mellemstor størrelse.
Kabinettet på BeoLab 11 er en skal bestående af to aluminiumsskærme, som fås i sølv og hvid. Det akustiske koncept er baseret på to modsatrettede kabinetenheder med to 6½"-højttalerenheder og en avanceret elektronik, som gør BeoLab11 velegnet i opsætninger med både Bang& Olufsen højttalere og højttalere fra andre producenter.
For første gang nogensinde anvendes AcousticBalance Principle i en Bang& Olufsen subwoofer, hvilket sikrer en fantastisk basgengivelse med minimale lydvibrationer i kabinettet. Kort sagt giver BeoLab11 lyden i surroundsound-systemet nærhed og afslører de fine detaljer i musikken.
Fuld fleksibilitet
Eftersom BeoLab11 udsender bassen i flere retninger, afhænger lydkvaliteten ikke af, hvor subwooferen er placeret: Hvis den står på gulvet, kan den vende i en hvilken som helst retning.
-Takket være det akustiske princip, som minimerer de vibrationer, der normalt opstår i en subwoofer, kan BeoLab11 stå på gulvet eller hænge på væggen - og give en fantastisk bas i begge tilfælde. En vægmonteret subwoofer er et temmelig utraditionelt koncept, men i mange tilfælde er det den perfekte løsning, da det giver mulighed for skjult kabelføring og mere gulvplads, forklarer Product Manager hos Bang& Olufsen Michael Jensen.
Genopdag musiksamlingen
Med BeoLab11 som en del af stereoopsætningen vil man hurtigt opdage detaljer i sin musiksamling, som man aldrig har lagt mærke til før. Det skyldes, at mange musik-cd'er indeholder frekvenser, som ligger under de mindre højttaleres begrænsede frekvensområde.
Med BeoLab11 i opsætningen får man en mere detaljeret lyd - ikke kun i bassen, men også i mellemtone- og diskantområdet - fordi den overtager gengivelsen af de laveste frekvenser. Det betyder, at højttalerne udelukkende skal håndtere de øvre basfrekvenser samt mellemtone- og diskantfrekvenserne.
BeoLab11 giver højttaleropsætningen - for slet ikke at nævne lydoplevelserne - en helt ny dimension. Man får fornemmelsen af, at musikerne optræder midt i stuen, eller at man sidder i en jazzklub på Manhattan. Det er musik, som den oprindelig er tiltænkt - autentisk og levende.
- MÅL (B×H×D)/VÆGT : 23,8×30,8×22,7cm/7,3kg
- FARVER : Kabinet/skal: Sort/sølv, sort/hvid
- STRØMFORBRUG : Typisk 10W; netværksstandby 0,5W
- EFFEKTFORSTÆRKER, BAS : 200W, klasseD, ICEpower
- EFFEKTIVT FREKVENSOMRÅDE : 33-300Hz (øvre grænse afhænger af opsætningen)
- KABINETPRINCIP : 2×separat trykkammer, AcousticBalance Principle
- KABINETVOLUMEN : 2×2,5liter
- BASENHED : 2×6½"kegle
- FUNKTIONER : AdaptiveBass Linearisation (ABL), Omskifter for indgangsfølsomhed, Rumtilpasningsomskifter. Termisk beskyttelse, Automatisk tænd/sluk af linje, Intern/ekstern basstyring
- FORBINDELSER : 1×PowerLink (indgang), 2×PowerLink (udgang)
- TILBEHØR : Vægbeslag
Bang& Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.
Bang& Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser - til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang& Olufsen på www.bang-olufsen.com.
Billeder kan downloades gratis fra Bang& Olufsens mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge "Register as a new user".
Relevant information
http://www.bang-olufsen.dk