Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/07-10   -   Pressemeddelelse

Ny Audi A8 L med anden generation af Bang & Olufsen Advanced Sound System

Det anerkendte Advanced Sound System fra Bang & Olufsen blev udviklet til den nye Audi A8, der blev lanceret i december 2009, og fås nu også i den nye Audi A8 L - A8-modellen med ekstra lang akselafstand.

Audi og Bang & Olufsen indledte deres succesrige samarbejde i 2005 og har siden da udviklet eksklusive lydsystemer til de forskellige modeller af det anerkendte bilmærke.
Den nye Audi A8, der blev præsenteret i december 2009, var udstyret med anden generation af Advanced Sound System fra Bang & Olufsen. Og nu fås det populære lydsystem også i Audi A8 L, som sætter nye standarder for luksus, dynamik og effektivitet i bilindustriens Champions League. Bilens akselafstand er 130 mm længere end på den almindelige A8, hvilket giver væsentligt mere plads på bagsædet. Modellen er således designet til at give øget komfort til passagerer, der oftest tager plads på bagsædet og anvender bilen som et mobilt kontor.

Anden generation af Advanced Sound System er blevet tilpasset, så systemet passer perfekt til Audi A8 L. Højttalerboksene i bagdørene er ændret, da de øgede dimensioner på bagsædesektionen nødvendiggjorde et større gitter til mellemtoneenhederne. Desuden er der foretaget en grundig lydindstilling for at sikre den optimale lytteoplevelse i den rummelige bil.

Revolutionær evolution
Da Bang & Olufsen lancerede første generation af Advanced Sound System til A8 i 2005, blev det hyldet som et revolutionært design med en lydoplevelse uden sammenligning i bilindustrien. Derudover satte det imponerende håndværk nye standarder for kvaliteten af car-fi-systemer.

Bang & Olufsens lydeksperter har igennem de sidste fire og et halvt år arbejdet tæt sammen med Audis lydteknikere om at forbedre Advanced Sound System, så den allerede fantastiske lydoplevelse nu er endnu bedre. Det nye lydsystem til Audi A8 L er opgraderet med fem ekstra højttalere - nu i alt 19 - som hver forsynes af sin egen, dedikerede Digital Signal Processing- og forstærkerkanal. Bang & Olufsens patenterede ICEpower teknologi leverer en samlet udgangseffekt på hele 1.348 watt med en forvrængning på kun 1 % (dvs. 1.460 watt ved den normale 10 % forvrængningsspecifikation for biler).

Forbedrede akustiske linser og nyt design
Bang & Olufsens patenterede Acoustic Lens Technology udgør en af hjørnestenene i A8'erens Advanced Sound System. De akustiske linsers unikke form og fintunede akustiske egenskaber medfører ikke blot en forbedret lydkvalitet, men udtrykker også en helt original designidé.

De aluminiumshelstøbte højttalergitre på mellemtone- og basenhederne, som sidder i alle fire døre, matcher interiøret i Audi A8 L perfekt. Takket være en videreudvikling af Bang & Olufsens enestående kompetencer inden for aluminiumsbehandling blev det muligt at opnå de elegante, organiske former, som understreger Audi A8 L's moderne interiør.

Det nye Bang & Olufsen Advanced Sound System leverer endnu bedre lyd til alle i bilen. Både føreren og sidemanden nyder godt af det optimerede lydbillede, takket være en tokanalscenterhøjttaler og de forbedrede akustiske linser. Ligeledes kan passagererne på bagsædet fortabe sig i den fantastiske lyd fra det trevejshøjttalersystem, der er integreret i hver bagdør, og tovejssystemet i hattehylden.

Skræddersyet lydindstilling til Audi A8 L
Selvom A8- og A8 L-modellerne bygger på samme platform, kræver den øgede længde en helt ny lydindstilling til A8 L. I en bil er hverken fører eller passagerer ideelt placeret i forhold til højttalerne. En passager kan således være placeret i venstre side af bagsædet, så lydbølgerne fra diskanthøjttaleren i højre side er længere om at nå hans øre end lyden fra venstre diskanthøjttaler. Derfor spiller lydindstillingen en altafgørende rolle for den samlede lydoplevelse. Med den korrekte indstilling af hver højttaler kan man kompensere for, at ingen af lytterne er ideelt placeret, og give dem en perfekt lydoplevelse.

Biograf og privatsfære på fire hjul
Trykkamrene sikrer, at musik og telefonsamtaler bliver inden for bilens fire døre, så vigtige telefonopkald kan ordnes helt privat. Desuden sørger de for at reducere vibrationerne i dørkarmene, når man spiller høj eller basfyldt musik.

De fire ekstra højtalere, der er føjet til i anden generation af Advanced Sound System, er især installeret for at optimere lytteoplevelsen ved afspilning af lyd i flere kanaler. Advanced Sound System leverer dermed en endnu større "biografoplevelse" takket være multikanallyd og det integrerede Audi Rear Seat Entertainment System. Desuden er det muligt at vælge den særlige Movie-tilstand, som giver en lyd, der ligger utrolig tæt på biograflyd - eller sagt med andre ord: en biograf på fire hjul. Movie-tilstanden i A8 L kan justeres via den dedikerede menu DSP Bang & Olufsen i Audis eget informations- og underholdningssystem, Multi Media Interface.

Lydkontrolfunktionen Volume Levelling er en avanceret kompenseringsalgoritme, der modvirker støj fra omgivelserne, og som er specielt optimeret til den nye A8 L. Funktionen modtager data fra en diskret, integreret mikrofon i loftet, der løbende måler baggrundsstøj fra bl.a. klimaanlægget, motoren og vejen. Systemet sørger automatisk for at levere den optimale lydoplevelse til alle i bilen - uanset forholdene.

Tekniske specifikationer
19 aktive højttalere:
· 2 × 19 mm soft dome-diskantenhed i motoriserede akustiske linser
· 5 × 25 mm soft dome-diskantenhed
· 7 × 100 mm mellemtoneenhed (trykkammer, glasfiberkegle, ABS-kurv)
· 4 × 165 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)
· 1 × 200 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)

Over 1.348 watt ved 1 % forvrængning (svarer til 1.460 watt ved normal 10 % forvrængningsspecifikation for biler).
DSP-forstærker (Digital Signal Processing):

· True Image™: Patenteret Bang & Olufsen upmixing-algoritme til stereo- og 5.1-multikanallyd
· Volume Levelling justerer lydniveau efter støj, hastighed og vejr

ICEpower forstærker
4 lydindstillinger: front/bag/alle og Movie-tilstand
Start-stop-funktionalitet.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater