Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/07-10   -   Pressemeddelelse

Den helt nye Audi A7 Sportback med anden generation af Bang & Olufsen Advanced Sound System

I 2005 indledte Audi og Bang & Olufsen et tæt samarbejde, der netop har resulteret i en fusion mellem den nyeste generation af Bang & Olufsens særdeles anerkendte Advanced Sound System og den spændende nyhed fra Audi: A7 Sportback.

Audi A7 Sportback
Den nye Audi A7 Sportback afspejler den tyske bilproducents designfilosofi og deres bud på fremtiden. Det bemærkelsesværdige og progressive design byder på flydende linjer og en karakteristisk skulderlinje, der giver bilen et muskuløst, sporty udseende. Inde i bilen er det samme sporty udtryk et perfekt supplement til den organiske renhed, elegance og rummelighed.

I den nyeste generation af Bang & Olufsen Advanced Sound System har vi bevaret det karakteristiske Bang & Olufsen design, der gør dette car-fi-system så enestående, og samtidig i høj grad ladet os inspirere af designet af Audi A7 Sportback for at skabe et fuldt integreret system.

Form og funktion
Højttalergitrene i Bang & Olufsen Advanced Sound System har form som et blad og komplementerer interiøret i Audi A7 Sportback på bedste måde. Gitrene er udført i poleret, platinfarvet og anodiseret aluminium og er perfekt tilpasset linjerne i bilens interiør. Gitrene fås i 21 unikke indramningsfarver og har mere end 21.000 huller, hvilket giver højttalernes generelle udseende en yderst attraktiv finish. De eksklusive højttalerenheder i dørene og hattehylden er monteret i forseglede, specialstøbte kabinetter for at maksimere lydstyringen og forhindre, at lydens vibrationer forplanter sig til bilen. Dette design forhindrer også lyden i at trænge ud af bilen, og dermed kan fortrolige telefonsamtaler foretages helt uforstyrret og uden bekymringer om, hvorvidt de forbipasserende har lange ører.

Den perfekte kombination af form og funktion er afspejlet i de akustiske linser, som er monteret i instrumentbrættet. Når Bang & Olufsen Advanced Sound System aktiveres, stiger to smukt udformede akustiske linser lydløst op af instrumentbrættet parallelt med forruden i en diskret og sofistikeret bevægelse. Den patenterede Acoustic Lens Technology fra Bang & Olufsen skaber en utrolig klar lyd, der spredes i hele kabinen. Det er lige meget, om bilens passagerer hører jazz, rock eller lytter til en kanal med klassisk musik. De subtile lyde, såsom vejrtrækning opfanget af mikrofonen, eller fingre, der glider hen ad en guitarstreng, gengives med forbavsende klarhed.

Muskler og hjerne
Det helt nye Bang & Olufsen Advanced Audio System har alle de kræfter, der skal bruges til at levere naturlig og krystalklar lyd i 5.1 kanaler uden at trætte ørerne.

Den kompakte og yderst effektive ICEpower® forstærker forsyner subwooferen og de fire basenheder med i alt 910 watt, mens yderligere 420 watt driver systemets fem diskanthøjttalere og de fem mellemtonehøjttalere. Hver af de 15 højttalere reguleres af DSP-forstærkeren (Digital Signal Processing), der er hjernen i systemet og styrer equalizeren, lydmiksningen og de forskellige lydtyper.

Lyden i højsædet
Under udviklingen af Bang & Olufsen Advanced Sound System brugte Bang & Olufsens lydingeniører over 400 timer på omhyggelig finjustering af lydoplevelsen, så den blev tilpasset den enestående akustik i Audi A7 Sportback. Lydingeniørerne justerede ikke bare systemet efter bilens indre dimensioner, men de justerede det, så det passer perfekt til bilens sporty karakter og skabte en såkaldt lydsignatur, der er unik for denne bil.

Ifølge Peter Gleim fra Audi Development Infotainment, Acoustics/Sound har Audi og Bang & Olufsens lydingeniører skabt et lydsystem, der gengiver lyden forbløffende nøjagtigt: - Man lytter ikke til systemet, man lytter til musikken.

Avancerede funktioner
Bang & Olufsen Advanced Sound System i Audi A7 Sportback har en række avancerede men meget betjeningsvenlige funktioner. For eksempel overvåger systemet konstant variationer i udefrakommende støj i kabinen, bilens hastighed og klimaanlægget og justerer de enkelte frekvenser, så passagererne får en ensartet lydoplevelse. Systemet kompenserer også for forskellige lydkilder og er optimeret til telefonsamtaler.

En anden avanceret funktion, Movie-tilstand, genskaber en ægte biografoplevelse ved filmgengivelse. I Movie-tilstand genskabes centerkanalen ved skærmen for at få den visuelle action til at passe sammen med lydeffekterne, mens resten af passagererne i bilen omsluttes af en fantastisk 5.1-kanals surround sound.

Vice President hos Bang & Olufsen Jens Peter Zinck reflekterer over projektet, der er blevet en utrolig stor succes: - Lanceringen af Audi A7 Sportback med den nyeste generation af Bang & Olufsen Advanced Sound System er endnu et eksempel på, hvad man kan opnå, når to stærke brands går sammen: Det giver os mulighed for at overstige kundernes forventninger til det ultimative inden for både billyd og filmoplevelse.

Tekniske specifikationer
15 aktive højttalere:
· 2 × 19 mm soft dome-diskantenhed i motoriserede akustiske linser
· 3 × 25 mm soft dome-diskantenhed
· 3 × 100 mm mellemtoneenhed (trykkammer, glasfiberkegle, ABS-kurv)
· 2 × 80 mm mellemtoneenhed (trykkammer, glasfiberkegle, ABS-kurv)
· 4 × 165 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)
· 1 × 200 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)
· 1.330 watt ved 1 % forvrængning
· DSP-forstærker (Digital Signal Processing):
· True Image™: Patenteret Bang & Olufsen upmixing-algoritme til stereo- og 5.1-multikanallyd
· Volume Levelling justerer lydniveau efter støj, hastighed og klimaanlæg
· ICEpower® forstærker

4 lydindstillinger: front/bag/alle og Movie-tilstand
Start-stop-funktionalitet.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater