Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-10   -   Pressemeddelelse

Bang & Olufsen produkter på Mandarin Oriental, Barcelona

Det femstjernede luksushotel Mandarin Oriental i Barcelona har udstyret 20 værelser og 10 suiter, herunder en penthousesuite, med en række af Bang & Olufsens mest eksklusive audio/videoprodukter.

Mandarin Oriental er en kæde af luksushoteller, som ligger på nogle af verdens mest prestigefyldte steder. Og nu også i Barcelona. Ligesom de fleste andre Mandarin Oriental-hoteller verden over er det i Barcelona udstyret med en række eksklusive Bang & Olufsen produkter, der føjer magi, komfort og luksus til de i forvejen imponerende omgivelser.

Mandarin Oriental Barcelona byder på ti Deluxe Rooms, ti Mandarin Terraces, syv Mandarin Junior Suites, en Barcelona Suite, en Terrace Suite og en Penthouse Suite. I værelserne og suiterne forkæles gæsterne med Bang & Olufsens BeoVision 7 fjernsyn i størrelserne 32" og 40" samt BeoLab 7-1/7-2 højttalere, mens de i penthousesuiten kan opleve fremragende lyd i form af BeoLab 4000 højttalere og en BeoLab 2 subwoofer. Samtlige Bang & Olufsen produkter kan naturligvis fjernbetjenes med Beo4 i værelserne og suiterne, og med Beo5 i penthousesuiten.

Design og kvalitet i højsædet
Mandarin Oriental Barcelona er et pragteksempel på modernistisk og kunstnerisk arkitektur. De 98 værelser og suiter er blandt de fineste og mest luksuriøse hoteloplevelser i den catalanske metropol.

Luksushotellet har oven i købet fået den perfekte placering, nemlig på den berømte shoppingpromenade Passeig de Gràcia, som ligger i nærheden af det Gaudí-designede hus Casa Batlló, der er kendt for sin fascinerende facade. Hotellet ligger i en stilfuld bygning fra midten af det 20. århundrede, som er blevet istandsat efter høje, moderne standarder under en af Spaniens førende designere, Patricia Urquiola. Resultatet er et tidløst design med et strejf af Mandarin Orientals asiatiske oprindelse og en luksus, som mere end lever op til hotelkædens høje standard.

Værelserne og suiterne er lyse, stilfulde og indbydende. Udsigten byder enten på Barcelonas populære strøg, Passeig de Gràcia, eller den omhyggeligt anlagte indendørs have. Flere af værelserne har balkon eller terrasse, hvor gæsterne kan nyde de omkringliggende moderne husfacader.

Omgivelserne harmonerer perfekt med de håndplukkede Bang & Olufsen produkter, som leverer lyd og billeder i topkvalitet, uovertruffen brugervenlighed, exceptionelt design - og et strejf af magi.

- Vi er meget tilfredse med værelserne og suiternes luksusprodukter fra Bang & Olufsen - et brand, der ligesom Mandarin Oriental fokuserer på kvalitet og detaljer. Produkterne giver værelserne en ekstra æstetisk dimension og appellerer direkte til gæsternes sanser, fortæller Mandarin Oriental Barcelonas hoteldirektør, Gérard Sint ès.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater