Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-10   -   Pressemeddelelse

Bang & Olufsens roste BeoVision 10 kollektion får en familieforøgelse på 32"

Med den nye 32-tommers version af det populære BeoVision 10 har Bang & Olufsen endnu en gang formået at kombinere fantastiske oplevelser med et kompakt og elegant design. Fjernsynet er det perfekte valg til dem, der foretrækker en mindre skærm eller ønsker at få en ekstra god lyd- og billedkvalitet i alle hjemmets rum.

Lanceringen af BeoVision 10-32 markerer faktisk en ny rekord for Bang & Olufsen, da det er første gang, at virksomheden har formået at introducere tre nye medlemmer af en fjernsynskollektion inden for et år. BeoVision 10 serien karakteriseres af ideen om at "give din væg nyt liv". Således er den nye version på 32" en integreret fjernsynsløsning, der appellerer til køberen, som elsker godt design, men samtidig ønsker en skærmstørrelse, der ikke dominerer rummet.

32" råstyrke og skønhed
BeoVision 10-32 er baseret på det samme chassis som 40"- og 46"-versionerne, og designmæssigt er der brugt de samme principper som til de to større fjernsyn - bare i mindre målestok. Det omfatter et aftageligt frontstof i en lang række farver og den unikke, højglanspolerede aluminiumsramme, der får fjernsynet til at se endnu tyndere ud.
Bagbeklædningen fås i enten sort eller hvid.

32″-udgaven er et Full HD-fjernsyn med LED-backlight i kanten, og det har både Master Link stik og DVB-HD-modul. BeoVision 10-32 er utrolig alsidigt, og hvor kollektionens større fjernsyn er beregnet til brug i stuen, er 32″-udgaven det oplagte valg til køkkenet, soveværelset eller kontoret.

Det aktive tovejs højttalersystem i BeoVision 10-32 sikrer en lydkvalitet, der langt overgår markedsstandarden for lyd i fjernsyn af denne størrelse. Fjernsynet alene er mere end tilstrækkeligt til at høre musik i andre rum end der, hvor de primære højttalere står. Hvis der ønskes en bedre lyd end den, som de integrerede højttalere giver, er det også muligt at tilslutte to ekstra højttalere og en subwoofer.

I tråd med fjernsynets alsidighed tilbydes BeoVision 10-32 med en lang række placeringsmuligheder, f.eks. motordrejestand til gulv- og bordplacering, to forskellige beslag til placering tæt på væggen og et vægbeslag, der giver mulighed for manuel dreje- og vippefunktion. Med BeoVision 10-32 kan Bang & Olufsen nu tilbyde endnu flere størrelser af det populære fjernsyn, der virkelig komplementerer hjemmets indretning.

---

Tekniske specifikationer

- DESIGN
David Lewis

- MÅL (B x H x D) :
81,4 × 74,2 × 6,4 cm (6,9 cm på vægbeslag)

- VÆGT :
27 kg

- FARVE(R) :
Kabinet: Sort, hvid
Ramme: Sølv
Frontstof: sort, blå, mørkegrå, sølv, orange, hvid

- KONTRASTSKÆRM :
Ja, med valgfri antirefleksbehandling på begge sider

- SKÆRMTYPE :
32" 16:9 TFT LCD med LED-backlight i kanten, højglansoverflade med lavrefleksbehandling og 16,7 mio. farver

- OPLØSNING :
1920 × 1080 pixel (Full HD)

- OPDATERINGSHASTIGHED :
100 Hz/120 Hz

- FORBEDRINGSTEKNOLOGI TIL BILLEDER I BEVÆGELSE :
Adaptiv billedstabil

- DIGITALE VIDEOTILSLUTNINGER HØJTTALER :
3 × HDMI

- HØJTTALER :
Integreret stereohøjttaler

- KABINETVOLUMEN :
0,5 liter

- TILBEHØR :
Motoriseret gulvstand
Motoriseret bordstand
Vægbeslag - tæt på væggen
Vægbeslag, venstre/højre side
Vægbeslag, vipbart og dobbelt vendbart.

- FJERNBETJENING :
Beo4 eller Beo5 (ekstraudstyr)

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.:+45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33

Om Bang & Olufsen
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge,
innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet
blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret
med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år
desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder,
såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af
optimale medieoplevelser - til hjemmet, til bilen og på farten.

Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.
Billeder kan downloades gratis fra Bang & Olufsens mediecenter: http://mediacenter.bang-olufsen.dk
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge "Register as a new user".

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater