Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/02-11   -   Pressemeddelelse

Fjernsyn fra Bang & Olufsen pynter på det genåbnede Grand Hotel Park i Gstaad

I anledningen af Grand Hotel Parks 100-års jubilæum har det eksklusive schweiziske hotel fået en komplet ansigtsløftning, og med fjernsyn, musiksystemer og telefoner fra Bang & Olufsen er hotellet klar til at tilbyde den ultimative oplevelse på hvert værelse.

Renoveringen af Grand Hotel Park i schweiziske Gstaad er blevet udført med kærlighed til og respekt for hotellets lange og imponerende historie samt dets unikke arkitektur. Målet var at skabe et luksushotel, der tilbyder gæsterne det bedste af det bedste. Intet mindre.

Derfor blev Bang & Olufsen valgt som leverandør af underholdningssystemerne til de 94 værelser og suiter. Soveværelserne er som minimum udstyret med et 32" BeoVision 8 fjernsyn, og i de fire soveværelser i luksuslejligheden "My Gstaad Chalet" på 400 m2 kan gæsterne nyde de imponerende 65", som BeoVision 4 byder på. Det er som at få en ægte biografoplevelse på hotelværelset.

- Bang & Olufsen formår at kombinere afprøvede teknologier med avanceret funktionalitet og leverer en exceptionel billed- og lydkvalitet. Samtidig er produkterne nemme at anvende, og det berømte design går aldrig af mode. Vi opdagede, at vores værdier for moderne hoteldrift med respekt for traditionen passer perfekt sammen med Bang & Olufsens værdier, fortæller hoteldirektør Jean-Yves Blatt.

Oplevelser og atmosfære
De schweiziske alpers pragt og atmosfære gør det nemt at miste sit hjerte til Gstaad og resten af regionen. Det skete også for hotellets ejer, Dona Bertarelli, da hun første gang besøgte stedet for fem år siden. Hendes kærlighed til regionen og hotellet er tydelig at spore i Grand Hotel Parks nye udseende og hele atmosfæren: Hotellet virker yngre end nogensinde før - men traditionerne respekteres.

- Vi er meget glade for at være en del af det nyrenoverede luksushotel Grand Hotel Park, der har nogle væsentlige værdier til fælles med Bang & Olufsen. Alle vores produkter og løsninger har det samme mål: At skabe den ultimative glæde og oplevelse. For at nå dette mål udfordrer vi altid det konventionelle, men vi går aldrig på kompromis med vores grundlæggende værdier, fortæller Managing Director Flemming Nielsen fra Bang & Olufsen Enterprise.

Bang & Olufsens fjernsyn tilbyder en unik og behagelig oplevelse med hensyn til både lyd og billede, da de integrerede højttalere giver en overraskende virkelighedstro og fyldig lyd. Både BeoVision 4 og BeoVision 8 kombinerer elegant design med den nyeste teknologi, der giver det bedste og skarpeste billede uanset omgivelserne.

Musik på badeværelserne
For at fuldende den visuelle oplevelse, som disse fjernsyn byder på, er Grand Hotel Park også udstyret med Bang & Olufsen højttalere og musiksystemer, og selv på badeværelserne kan gæsterne nyde lyden fra en kilde efter eget valg - og der er masser at vælge imellem.

Multimediesystemet er et af de mest omfattende på markedet, idet det tilbyder over 120 internationale tv-kanaler og 30 radiostationer via Bang & Olufsen skærmen. En interaktiv kanal informerer gæsterne om seneste nyt på hotellet og giver mulighed for at få oplysninger om arrangementer af interesse eller ganske enkelt se menuen over de tilgængelige tjenester.

Desuden har Bang & Olufsens fjernsyn et væld af tilslutningsmuligheder, så gæsterne kan nemt tilslutte elektronisk udstyr som videokamera, bærbar computer og MP3-afspiller.

Hvis der er brug for kontakt til omverdenen, er alle værelser og suiter udstyret med Bang & Olufsen telefoner. Både BeoCom 1401 og den nye BeoCom 5 har en fantastisk lydkvalitet med naturlig stemmegengivelse, da telefonerne er baseret på de samme akustiske principper, som anvendes i Bang & Olufsens højttalere.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater