Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/02-11   -   Pressemeddelelse

Bang & Olufsen sponserer ny international klaverkonkurrence

Som officiel samarbejdspartner i Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition hjælper Bang & Olufsen unge pianister i alderen 11-21 år på vej i deres drøm om at blive superstjerner, der leverer fantastiske lydoplevelser til hele verden. Konkurrencen finder sted for første gang den 19.-26. marts 2011 i Aarhus.

Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition er organiseret af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Anne Øland, ansvarlig for konkurrencen, professor på konservatoriet og underviser af nogle af landets mest talentfulde unge pianister gennem tre årtier, ser konkurrencen og samarbejdet med Bang & Olufsen som en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Bang & Olufsen er synonymt med nyskabende lyd- og billedoplevelser i verdensklasse, og vi er meget glade over og stolte af den store interesse, de har vist os lige siden begyndelsen af dette ambitiøse projekt. Der er et stort behov for en prestigefyldt, international konkurrence af denne kaliber med en økonomisk præmie, som vil tiltrække de allerdygtigste unge pianister, forklarer Anne Øland, der selv er internationalt anerkendt pianist.

- Samarbejdet mellem Bang & Olufsen og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er den oplagte alliance, da vi begge bestræber os på at give vores publikum uforglemmelige lydoplevelser, fortæller Frank Banke Troelsen, Senior Marketing Director hos Bang & Olufsen.

- Bang & Olufsen støtter konkurrencen ved at levere hovedpræmierne, som har en samlet værdi på over 40.000 euro - det højeste præmiebeløb i en konkurrence for unge pianister. Det er afgørende, hvis det skal lykkes at gøre Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition til verdens førende klaverkonkurrence, siger Frank Banke Troelsen.

Under den indledende prøve blev 40 unge pianister fra 19 forskellige lande udvalgt til konkurrencen. En af dem er 12-årige David Munk-Nielsen.

- Det er fedt, at vi nu har en stor konkurrence for unge pianister i Danmark. Jeg elsker at spille klaver, men det er endnu sjovere at øve sig, når det er til en konkurrence. Det motiverer mig, selv når jeg har mere lyst til at spille computer, fortæller David.

Bang & Olufsens engagement i projektet er en naturlig forlængelse af ambitionen om at skabe et lydbillede, der ligger så tæt på den autentiske oplevelse som muligt. Derfor er Bang & Olufsens højttalere udstyret med branchens førende teknologier, som for eksempel den patenterede Adaptive Bass Control, Adaptive Bass Linearisation og den licenserede Acoustic Lens Technology. Disse innovationer giver en optimal lydkvalitet - og deres ejere får en lydoplevelse, som faktisk overgår det forventede.

Om Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition

40 unge pianister fra 19 forskellige lande er udvalgt til konkurrencen.
Deltagerne opdeles i to aldersgrupper: 11-15 og 16-21 år.
Juryen består af syv dommere fra forskellige lande, som udpeger vinderne fra de to aldersgrupper.

Dommerne er: Anne Øland (formand), Justas Dvarionas, Klaus Kaufmann, Kevin Kenner, Solomon Mikowsky, Erik Tawaststjerna og Albert Tiu.
Bang & Olufsen er konkurrencens officielle samarbejdspartner, og H.K.H. Kronprins Frederik dens protektor.

Læs mere om Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition på www.pianocompetition.dk.

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser - til hjemmet, til bilen og på farten.

Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.

Billeder kan downloades gratis fra Bang & Olufsens mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk

Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge "Register as a new user".

Relevant information

http://www.pianocompetition.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater