19/04-11
-
Pressemeddelelse
Bang & Olufsen lancerer elegant 85" fjernsyn med 3D
Plasmafjernsynet BeoVision 4-85 er det nyeste medlem af Bang & Olufsens hjemmebiograffamilie og virksomhedens første Full HD 3D-skærm. BeoVision 4-85 byder på en kombination af innovative teknologier inden for audio, video, finmekanik og intelligent integration og kan naturligvis fjernbetjenes med Beo6.
Med lanceringen af BeoVision 4-85 holder Bang & Olufsen sit løfte om at levere den bedst mulige billedoplevelse på en plasmaskærm. BeoVision 4 85 kvalificerer sig ikke alene som et plasmafjernsyn med Full HD - som giver knivskarpe detaljer og fyldige farver - det er samtidig Bang & Olufsens første 3D-fjernsyn baseret på teknologien med active shutter-briller. Derudover modvirker Automatic Colour Management de ældningstegn, der opstår ved plasmaskærme med tiden, så billedkvaliteten forbliver på samme høje niveau år efter år.
- Ideen med BeoVision 4-85 er at give vores kunder den ultimative fjernsynsoplevelse. Ved første øjekast ligner det primært et fjernsyn kun til hjemmebiografen på grund af den exceptionelle billedkvalitet og størrelse, men takket være de mange billedforbedringer som for eksempel antirefleksbehandling, der reducerer refleksioner på skærmen, og teknologien Automatic Picture Control, der justerer skærmens lysmængde, er BeoVision 4-85 faktisk velegnet til brug i dagtimerne også, forklarer Product Manager Ole Moltsen.
Hvis det er 3D-oplevelsen, man går efter, skal man dog trække gardinerne for. Udviklingen i branchen taget i betragtning - fra optage- og redigeringsudstyr til de produkter, der gengiver materialet - er
3D-oplevelsen på grænsen til at slå igennem i den globale underholdningsbranche. Den næste generation af omsluttende 3D-underholdning introduceres med BeoVision 4-85 og de Bang & Olufsen lyd- og billedoplevelser, der vækker det hele til live.
Levende lydDen dedikerede centerhøjttaler BeoLab 10 med Acoustic Lens Technology fuldender BeoVision 4-85 konceptet med en eminent lydkvalitet, der matcher billedkvaliteten.
- BeoLab 10 gengiver centerkanalen perfekt, selv i kombination med vores mest kraftfulde højttaler, BeoLab 5. Den patenterede Acoustic Lens Technology sørger for at fordele centerkanalen jævnt og vandret, så man får alle nuancerne med i for eksempel dialogen i en film, uanset hvor i rummet man sidder, forklarer Jens Rahbek, som er Acoustic Engineer hos Bang & Olufsen.
En elegant kæmpeDet nye 85" store medlem af BeoVision 4 familien leveres med en unik stand, der hæver skærmen ved et tryk på en knap. Når BeoVision 4-85 tændes, hæves skærmen elegant til den optimale højde, mens den perfekt integrerede BeoLab 10 centerhøjttaler dukker frem under skærmen. Samtidig drejes og vippes skærmen, så den vender perfekt. Når BeoVision 4-85 slukkes igen, sænkes skærmen støt og roligt og "parkeres" diskret et par centimeter over gulvet, så fjernsynet ikke dominerer indretningen.
- BeoVision 4-85 på motordrejestanden repræsenterer en helt ny løsning på placeringen af en kæmpefladskærm, fortæller Ole Moltsen.
- Bang & Olufsen er en af de få virksomheder i verden, som er i stand til at levere et fjernsyn af denne størrelse med en tilhørende stand, der kan hæve skærmen fra gulvet og derefter dreje og vippe den, så den vender perfekt for seeren.
BeoVision 4-85 fås også som vægmonteret løsning baseret på samme vægbeslag som de andre BeoVision 4 fjernsyn.
Størrelsen af den præcist udformede 85" skærm med en ramme af aluminium i høj kvalitet er imponerende - ikke mindst, når den bevæger sig. Fjernsynets og højttalerens bevægelseshastighed stiger og falder undervejs, hvilket fremhæver styrken bag bevægelserne. Når fjernsynet tændes og skærmen hæves, er opstarten timet, så den matcher den integrerede billed- og surroundplatform BeoSystem 3. De elektroniske skærmgardiner, som kendetegner Bang & Olufsen fjernsyn, køres til side, og BeoLab 10 centerhøjttaleren køres frem.
Kernen i det intelligente hjemDette nye fjernsynskoncept er kernen i det intelligente hjem, da der er rig mulighed for at kombinere lyd- og billedoplevelser med hjemmets home automation-systemer. Home automation bliver mere og mere interessant for mange af Bang & Olufsens kunder, og de avancerede brugerflader gør det i dag muligt at betjene hele hjemmets AV- og home automation-udstyr med én og samme fjernbetjening: Beo6. På den måde er det muligt at styre belysningen og få adgang til tyverialarmer, aircondition, gardiner og poolafskærmning - for blot at nævne nogle få af de utallige muligheder.
Den store fleksibilitet ved BeoVision 4-85, de indbyggede kompetencer og den imponerende ydelse sikrer kunden en enestående Bang & Olufsen oplevelse, der oven i købet kan skræddersyes til individuelle behov hos professionelle forhandlere og nøje udvalgte samarbejdspartnere.
Relevant information
http://www.bang-olufsen.dk