19/04-11
-
Pressemeddelelse
Bang & Olufsen vælger Moskva til global lancering af 3D-koncept
Ved en stor event i Moskva den 20. april lancerer Bang & Olufsen den nyeste tilføjelse til BeoVision 4 serien: BeoVision 4-85 - en 85" plasmaskærm med Full HD-opløsning og 3D-teknologi
Den 20. april i den russiske hovedstad bliver Bang & Olufsen festens midtpunkt, når verdens mest kvalitetsbevidste AV-kendere møder op til den globale lancering af virksomhedens nye, elegante 3D-gigant, BeoVision 4 85.
- Moskva er det oplagte valg, når det gælder afsløringen af sådan et imponerende 85" Full HD-fjernsyn med 3D-teknologi. Der er et stort potentiale på det russiske marked, især når det gælder avancerede kæmpefjernsyn som det nye BeoVision 4-85, fortæller Tommy Jakobsen, Director of Corporate Communication hos Bang & Olufsen.
I Moskva er nyheden om lanceringseventen blevet godt modtaget.
- Vi er meget stolte og begejstrede over, at Bang & Olufsen har valgt at afsløre deres første 3D-fjernsyn her i Moskva, siger Marina Trojanovskaja, Master Dealer og ansvarlig for en række Bang & Olufsen butikker i Rusland.
- Vi har oplevet en overvældende kundeinteresse for disse store fjernsyn, ikke mindst et af Bang & Olufsens flagskibe - det anerkendte BeoVision 4 103, som blev lanceret i 2009 og er perfekt til hjemmebiografen, fortæller hun.
I storebrors fodsporDen enorme succes, som BeoVision 4 familiens storebror på 103 tommer har fået, afspejler, hvor meget Bang & Olufsen fjernsynene appellerer til de russiske kunder.
- Rusland er et særdeles interessant og vigtigt marked for Bang & Olufsen. Nogle af Bang & Olufsens bedst sælgende forhandlere har hjemme i Rusland, og vi ser ofte mere end én russisk butik på vores top 10-liste, siger Tommy Jakobsen.
Den officielle lancering af BeoVision 4-85 finder sted i forbindelse med en stor event på Ararat Park Hyatt Hotel i hjertet af den russiske hovedstad.
Ararat Park Hyatt Hotel er Moskvas mest luksuriøse hotel og uden sammenligning det perfekte sted til en præsentation af denne kaliber. Bang & Olufsen Rusland vil sørge for at invitere eliten af de russiske politikere, erhvervsfolk, kunder og kendisser samt naturligvis de russiske medier.
Efter eventen i Moskva vil BeoVision 4-85 blive præsenteret i resten af verden.
Relevant information
http://www.bang-olufsen.dk