Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-11   -   Pressemeddelelse

Ny Android app giver kontrol over det intelligente hjem via mobiltelefonen

Med den nye BeoLink applikation til Android kan Bang & Olufsen tilbyde de kunder, der har et "intelligent hjem", en yderst personlig og skræddersyet kontrol via deres mobiltelefon.

BeoLink applikationen til Android tilbydes gratis via Android Market (http://market.android.com) og er skabt med henblik på at udvide den magiske oplevelse, som fås med Master Link Gateway fra Bang & Olufsen.

- Bang & Olufsen er en af de første virksomheder i verden, der introducerer kontrol over både AV-udstyr og home automation-opsætning i én og samme løsning via mobiltelefonen, og vi er meget glade for at kunne udvide Bang & Olufsens integrerede løsning ved at tilbyde vores kunder endnu større bekvemmelighed på en ny og spændende måde, siger Thomas Pedersen, Product Manager hos Bang & Olufsen.

Forestil dig, at du kører ind i indkørslen og bruger din mobiltelefon til at låse fordøren op, tænde for lyset i huset og sætte din yndlingsmusik i gang på musikanlægget, så du virkelig byder dig selv velkommen hjem. Når du går ude i haven, eller hvis fjernbetjeningen ikke lige er ved hånden, kan du stadig skifte cd eller skrue op for lyden på fjernsynet takket være BeoLink applikationen. Og når du sætter dig ind i bilen for at køre på arbejde, er der ingen grund til at bekymre dig om, hvorvidt du slukkede for musikken eller låste fordøren, inden du tog af sted - det hele kan ordnes ved at trykke på en enkelt knap på mobiltelefonen.

Nøgleordet er fleksibilitet
BeoLink applikationen downloades til mobiltelefonen og kopierer den opsætning af både home automation- og AV-udstyret, som blev foretaget, da Master Link Gateway blev installeret. Man får adgang til valgte indstillinger/zoner fra sin mobiltelefon, og dermed udnyttes fordelene ved Master Link Gateway optimalt, så snart man er inden for trådløs rækkevidde. Applikationen giver kontrol uden for hjemmets fire vægge, den er altid ved hånden sammen med mobiltelefonen, og den er skræddersyet til kundens behov.

- Flere personer med smartphones kan endog få individuelle opsætninger på den samme Master Link Gateway, og eftersom der allerede findes en lignende app til iPhone-brugere, kan man både bruge en iPhone og en Android-telefon i den samme opsætning. Så fleksibilitet er nøgleordet med denne applikation, fortæller Thomas Pedersen.

Bang & Olufsen lancerede BeoLink app til iPhone og iPod touch for et år siden, og applikationen har været en stor succes.

- Lige siden vi lancerede BeoLink app til iPhone i 2010, har vi haft mange kundeforespørgsler på en lignende applikation til Android-telefoner. Nu er den kommet, og vi er meget glade for at kunne give endnu flere af vores kunder mulighed for at opleve endnu større bekvemmelighed i deres intelligente hjem via mobiltelefonen, fortsætter Thomas Pedersen.

Gateway er den optimale løsning
Via Master Link Gateway kan man kontrollere og betjene alle sine produkter i home automation-systemet samt AV-udstyr med Beo6 fjernbetjeningen, uanset hvor man befinder sig i hjemmet. Man kan også vælge at kontrollere AV-systemet via betjeningspanelet i home automationsystemet, hvis det er mere bekvemt. Med Master Link Gateway er det desuden muligt at kontrollere en lang række udendørssystemer inde fra huset med et enkelt klik, for eksempel port, garagedør, lys, alarmer med mere.

Under udviklingen af Master Link Gateway har Bang & Olufsen trukket på virksomhedens omfattende erfaring med kontrol af systemer, så både underholdningssystemet og resten af huset kan kontrolleres med en enkelt fjernbetjening - Beo6. Og med BeoLink applikationen udvides oplevelsen til at omfatte kontrol med hjemmet uden for hjemmets fire vægge.

Oven i den ekstra bekvemmelighed og en følelse af en næsten magisk kontrol over hele huset sørger BeoLink applikationen for, at brugerfladen på kundernes smartphone får det helt særlige Bang & Olufsen præg. Man har kontrol over tingene, før man kommer ind i huset, og efter man har forladt det igen - faktisk når som helst, man har mobiltelefonen i hånden. Det er en enkel, personlig og praktisk løsning til kunden, der elsker sin smartphone og helst vil samle al interaktion med sine elektroniske
produkter i hjemmet på den.

Sammen med Master Link Gateway er BeoLink applikationen det perfekte valg for enhver, der ønsker at give det intelligente hjem en helt ny dimension med en enestående kontrol og brugervenlighed.

Den nye app er udviklet til Android-telefoner med integreret trådløst netværk og fungerer med Android 2.2 og 2.3.

iPhone and iPod touch are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.: +45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater