06/06-11
-
Pressemeddelelse
Bang & Olufsen lancerer nyt lydsystem til Mercedes-Benz SLS AMG Roadster
Lanceringen af Bang & Olufsen BeoSound AMG lydsystem til SLS AMG Roadster er den perfekte synergi mellem Bang & Olufsens luksuriøse lydprodukter og Mercedes-AMG's sporty designarv.
Det nye Bang & Olufsen BeoSound AMG lydsystem til SLS AMG Roadster er den nyeste evolution af Bang & Olufsens anmelderroste car-fi-system. Det er baseret på det lydsystem af
samme navn, som i 2009 blev lanceret i coupéudgaven af SLS AMG. Det nye lydsystem er dog tilpasset, så det stadig leverer den samme exceptionelle lydoplevelse på trods af placeringen i en fundamentalt anderledes bilmodel.
Øget præcision i det lave register
Det nye lydsystem har ligesom forgængeren 11 aktive højttalere, herunder instrumentpanelets to oplyste diskantenheder med Acoustic Lens Technology, og det er udstyret med et helt nyt subwoofersystem, som er udviklet i tæt samarbejde mellem de to virksomheder. De to subwoofere er ikke en del af hattehylden som i coupéen, men er i stedet monteret direkte på tværvangen bag passagersæderne. Denne hule, men utrolig stærke tværvange bidrager ikke alene til styringen af bilen, den skaber samtidig en endnu bedre resonans til subwoofernes lave 30-60 Hz-frekvenser, end trykkammerdesignet i coupéen. Endelig er der sprøjtet skum i højttalerkabinettet for at forsegle eventuelle lufthuller.
Lyden finjusteres
Hele processen med at tilpasse lydoplevelsen efter akustikken i SLS AMG'ens kabine endte med at kræve 400 timers intens testning og gentestning af de erfarne lydingeniører. Og med SLS AMG Roadster var det oven i købet nødvendigt at gentage hele processen, fordi lyden skulle finjusteres, så den matchede kabinens akustik, når kalechen var nede.
Opdateret interiør
I kabinen supplerer det nye BeoSound AMG lydsystem stadig det stilrene, cockpit-inspirerede design fra forgængeren på perfekt vis. Den eneste synlige forskel er gitteret på det reviderede subwoofersystem mellem passagersæderne. Det nye, helstøbte aluminiumsgitter er en fortsættelse af det perforerede "lydbølge"-design, der breder sig som ringe i vandet fra gitterets øverste hjørner.
Forbedret lydteknologi
Under overfladen har Bang & Olufsens BeoSound AMG lydsystem til SLS AMG Roadster samme lydteknologi som modellen med fast tag - herunder den patenterede True Image™ algoritme til upmixing af stereo og 5.1-kanals surround sound til forbløffende 7.1-kanals surround sound, 15-kanals digital signalbehandling (DSP) og ligeledes patenteret 5-kanals ICEpower forstærkning. Derudover anvender det nye system også den intelligente Vehicle Noise Compensation-teknologi, som modvirker støj under køreturen, samt en ekstra sensor, som registrerer, om kalechen er oppe eller nede, og derefter sender et signal til DSP-funktionen om at justere lydprofilen derefter.
Partnerskab med prestige
Det nye Bang & Olufsen BeoSound AMG lydsystem til SLS AMG Roadster er endnu et godt eksempel på, hvad kombinationen af ekspertise, godt håndværk og et fælles mål kan føre til. Det nye lydsystem er en unik kombination af en kraftfuld, sporty Mercedes-Benz-supersportsvogn og et car-fi-system uden sammenligning.
Tekniske specifikationer
- Højttalere med DSP-forstærkere
- En centerhøjttaler på instrumentpanelet, 50 watt, 90 mm
- To diskantenheder (Acoustic Lens Technology) på instrumentpanelet, 50 watt, 19 mm
- To mellemtoneenheder (surround sound) bag sæderne, 50 watt, 80 mm
- Højttalere med ICEpower forstærkere
- To basenheder i den nederste A-søjle, 125 watt, 165 mm
- To mellemtoneenheder i dørene ved siden af håndtagene, 125 watt, 100 mm
- To subwoofere mellem sæderne, tilsammen 250 watt, 165 mm.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.: +45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.
Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser - til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.
Bang & Olufsen Automotive tilbyder sine samarbejdspartnere i bilindustrien kvalitetslydsystemer, der giver alle i bilen en uovertruffen musikoplevelse. Virksomhedens traditionelle kompetencer inden for aluminiumsforarbejdning kommer smukt til udtryk i unikke musiksystemer, som på karakteristisk vis forener emotionel appel og teknisk kvalitet.
Bang & Olufsen Automotive lancerede sit første car-fi-system i 2005 og har lige siden arbejdet med at skabe innovative og elegante produkter i samarbejde med sine partnere i bilindustrien.
Billeder kan downloades gratis fra Bang & Olufsen mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge "Register as a new user".
Relevant information
http://www.bang-olufsen.dk