Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

AudiA6 Avant med Bang& Olufsen AdvancedSound System

Bang &Olufsen AdvancedSound System til Audi A6 findes nu også i den nye syvende generation af Audi A6 Avant. Dermed kan ejere af denne nyskabende business class-model opleve samme klare og perfekte lyd, som ejerne af A7- og A8-modellerne allerede nyder godt af.

Bang& Olufsen Advanced Sound System er perfekt integreret i kabinen i AudiA6 Avant, hvor de bladformede højttalergitre skaber en underspillet, men synlig virkning på bilens interiør. De højglanspolerede gitre i platinfarvet, anodiseret aluminium er indbegrebet af godt håndværk og den sans for detaljen, som Bang& Olufsens ingeniører er berømte for.

Perfekt balanceret lyd og design
Prikken over i'et er de to akustiske linser, der er indbygget i instrumentbrættet, men som på magisk vis kommer til syne, når systemet aktiveres. Som i alle udgaver af Advanced Sound System fordeler diskantenhederne med Acoustic Lens Technology lydens høje frekvenser vandret i kabinen og skaber dermed en fornemmelse af rum og realisme.

For at give passagererne i den nye AudiA6 Avant den bedst mulige lydoplevelse var Bang& Olufsens lydingeniører meget omhyggelige, da lydsystemets højttalere skulle designes. Således består hver bas- og mellemtonehøjttaler i de forreste døre af en enkelt lukket enhed, der sikrer, at luft og vibrationer ikke forvinder ud af bilen og væk fra passagererne. Teknologien gør det også muligt for hver højttaler at fungere selvstændigt og dermed skabe den rummelige og præcise lyd, som Bang& Olufsens
car-fi-systemer står for.

Lyden af business class
Den banebrydende business class-bil omdannes til en koncertsal på hjul, hvor passagererne omsluttes af en krystalklar lyd med en samlet effekt på 1.330 watt. Den kompakte og yderst effektive ICEpower® forstærker forsyner de 15højttalere med lyd, og ydelsen fra hver højttaler reguleres via systemets DSP-teknologi (Digital Signal Processing), der styrer equalizeren, lydmiksningen og de forskellige lydtyper.

Et team af Bang& Olufsens lydingeniører arbejdede tæt sammen med Audi i mere end 300timer for at finindstille Bang& Olufsen Advanced Sound System, så det passede perfekt til den unikke akustik i AudiA6 Avant. Og det ihærdige arbejde har båret frugt. Musikken gengives, som kunstneren har tænkt sig, den skal lyde, og Movie-tilstanden giver en rigtig biografoplevelse, når film og videoer løber over skærmen.

Bang& Olufsen Advanced Sound System til AudiA6 er en af årsagerne til, at Bang& Olufsen igen i år har vundet prisen BestBrand i det tyske bilmagasin auto motor und sport.

- Resultatet af afstemningen viser, at Bang& Olufsens brand og unikke
car-fi-systemer har en høj stjerne hos bilelskere og branchefolk, siger Johannes Schüler, chef for International Bang& Olufsen Automotive Marketing & PR.

Tekniske specifikationer
- 15 aktive højttalere:
- 2 × 19 mm soft dome-diskantenhed i motoriserede akustiske linser
- 3 × 25 mm soft dome-diskantenhed
- 5 × 100 mm mellemtoneenhed (4 af 5 i trykkammer, glasfiberkegle, ABS-kurv)
- 4 × 165 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)
- 1 × 200 mm basenhed (trykkammer, lufttørret papirkegle, helstøbt aluminiumskurv)

1.330 watt ved 1 % forvrængning
DSP-forstærker (Digital Signal Processing):

- True Image™: Patenteret Bang & Olufsen upmixing-algoritme til stereo- og 5.1-multikanallyd
- Volume Levelling justerer lydniveau efter støj, hastighed og klimaanlæg

ICEpower® forstærker

4 lydindstillinger: front/bag/alle og Movie-tilstand
Start-stop-funktionalitet.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.: +45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33

Bang& Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang& Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser - til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang& Olufsen på www.bang-olufsen.com.

Bang& Olufsen Automotive tilbyder sine samarbejdspartnere i bilindustrien kvalitetslydsystemer, der giver alle i bilen en uovertruffen musikoplevelse. Virksomhedens traditionelle kompetencer inden for aluminiumsforarbejdning kommer smukt til udtryk i unikke musiksystemer, som på karakteristisk vis forener emotionel appel og teknisk kvalitet.
Bang& Olufsen Automotive lancerede sit første car-fi-system i 2005 og har lige siden arbejdet med at skabe innovative og elegante produkter i samarbejde med sine partnere i bilindustrien.

Billeder kan downloades gratis fra Bang& Olufsen mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge "Register as a new user".

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater