Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-11   -   Pressemeddelelse

Bang & Olufsen er klar med computerfri adgang til digital musik

Med lanceringen af den nye CD Ripping Device til BeoSound 5 bygger Bang & Olufsen bro mellem det klassiske cd-format og det nye digitale musikformat. Der kræves ingen computer for at overføre musik til det digitale musiksystem BeoSound 5. Man indsætter ganske enkelt en cd, og derefter overføres indholdet automatisk til BeoSound 5 i et format af meget høj kvalitet.

Bang & Olufsen lancerer nu en løsning til dem, der endnu ikke har taget den digitale musik fuldstændigt til sig, eller som stadig foretrækker også at have musikken på fysiske cd'er. Med den splinternye CD Ripping Device til BeoSound 5 kan man overføre musik direkte fra cd'er til BeoSound 5.

- Den nye CD Ripping Device appellerer til mennesker, som gerne vil have en nem og smart måde at rippe musik på, og som ikke har lyst til at skulle tænde for computeren for at gøre det, siger Product Manager Rie Kold Pripsø.

Brugervenlighed
CD Ripping Device er en meget intuitiv løsning. Man indsætter ganske enkelt en cd, og derefter ripper enheden alle musiknumrene på cd'en, tilføjer albumcovere og oplysninger om sangen og albummet og starter afspilningen med det samme. Hvis der ikke er nogen tilgængelige oplysninger, kan de tilføjes manuelt og overføres via en tilsluttet computer.

Når en cd er blevet rippet, vises musiknumrene på listen over senest tilføjede numre og som en del af den fulde musiksamling.

Musik i høj kvalitet
Den nye CD Ripping Device ripper musik til BeoSound 5 i den højest mulige kvalitet for at sikre, at musikkvaliteten ikke forringes i det digitale format. Bang & Olufsens mål er at skabe produkter, der kan gengive lydmaterialet så autentisk som muligt og på den måde, kunstneren havde tænkt sig. Og på det punkt er den nye CD Ripping Device loyal i forhold til originalen.

En elegant og diskret løsning
CD Ripping Device er en meget elegant og diskret løsning, der sættes direkte på røret på BeoSound 5. Enheden er desuden fuldt bagudkompatibel, hvilket betyder, at kunder, som allerede har købt et BeoSound 5, nemt kan montere den. Den anvender desuden den eksisterende kabelføring, så man får en pæn og elegant opsætning.

CD Ripping Device bliver solgt eksklusivt gennem autoriserede Bang & Olufsen forhandlere. Vejledende udsalgspris er 2.495 kroner.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater