Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-12   -   Pressemeddelelse

Bang & Olufsen hæver barren for vægmonterede højttalere med den nye BeoLab 12

Netop som fladskærmen for altid har ændret tv'et, forvandler BeoLab 12 måden, hvorpå man opnår perfekt surroundsound i stuen.

BeoLab 12 er Bang & Olufsens første vægmonterede højttalerkoncept udviklet med henblik på tv- og surroundsound-opsætninger. Konceptet passer perfekt til alle fladskærme på markedet.

BeoLab 12 placeres på væggen og er udstyret med den berømte Bang & Olufsen Acoustic Lens Technology, som spreder de høje frekvenser horisontalt i en 180 graders vinkel foran højttaleren. Teknologien gør det muligt for lytteren at sidde et hvilket som helst sted foran højttaleren og stadig få en fantastisk lytteoplevelse.

En højtydende optisk illusion
Det tredimensionelle bølgedesign, som er skabt af designer David Lewis, giver højttaleren en skulpturel form, som er både diskret og elegant. Trods den kompakte form er man ikke gået på kompromis med ydeevnen eller den akustiske perfektion. Faktisk er BeoLab 12 et genialt eksempel på synergien mellem design og ydeevne. Den udnytter hver eneste millimeter til at udsende en utrolig klar og præcis lyd.

Fantastisk akustik på minimal plads
BeoLab 12 byder på en enestående alsidighed og skalerbarhed og passer dermed til enhver smag og ethvert hjem. Der er tale om en vægmonteret fuldtonehøjttaler med en ¾" akustisk linse til diskanten, en 2"-mellemtoneenhed og to 6,5" flade CosCone-basenheder, som peger ind mod væggen, til de lave frekvenser. 2"-aluminiumskeglen giver en præcis lyd, som supplerer lyden fra den akustiske linse.

At opnå optimal ydeevne på så begrænset plads har været endnu en udfordring for Bang & Olufsens akustiske ingeniører, og resultatet overgår alle forventninger.

I skyggen af linsen findes mellemtonegitteret, som er fremstillet i aluminium af høj kvalitet. Gitterets huller danner et mønster, der er designet til at passe til linsens form og give en enestående akustisk effekt fra mellemtoneenheden.

BeoLab 12 er udstyret med Bang & Olufsens egen ICEpower klasse D-forstærkerteknologi i et nyt design. ICEpower er en Bang & Olufsen patenteret teknologi, og ICE står for Intelligent, Compact og Efficient - altså intelligent, kompakt og effektiv effektkonvertering. ICEpower er hemmeligheden bag den opnåede ydeevne og lydkvalitet. Som følge af den begrænsede plads og kravet om en høj spidseffekt er der udviklet en ny forstærker med tilhørende strømforsyning. Disse giver en lille formfaktor og en løsning, der i alt leverer 480 watt.

Op eller ned - der er frit valg!
Da den optimale lyd opnås, når linsen er placeret i samme højde som lytterens ører i lyttepositionen, kan BeoLab 12 placeres med linsen opad eller nedad.

Højttaleren er designet, så begge dele ser fantastisk ud. Stikpanelet bag på højttaleren har en omskifter med tre positioner, som gør det muligt at tage højde for, hvordan højttalerens placering påvirker dens ydeevne.

BeoLab 12 giver kunderne en unik mulighed for en superslank surroundsound-opstilling med et Bang & Olufsen fladskærms-tv på væggen. Men højttaleren passer selvfølgelig også fint sammen med alle Bang & Olufsen musiksystemer. Desuden kan BeoLab 12 tilsluttes en fladskærm af et hvilket som helst andet mærke og derved sikre en fantastisk lydoplevelse. BeoLab 12 handler om ydeevne, fleksibilitet og diskretion, når det er bedst.

BeoLab 12 forventes at være tilgængelig hos Bang & Olufsen forhandlere først på foråret 2012. Vejledende udsalgspris for BeoLab 12 er 16.295 kroner pr. stk.

Relevant information

http://www.bang-olufsen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bang & Olufsen A/S
Peter Bangs Vej 15
7600 Struer, Danmark

  96 84 51 00

http://www.bang-olufsen.dk

Modtag nyheder fra Bang & Olufsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater