17/08-10
-
Pressemeddelelse
Vendelbo som bjergfører på Sardinien
Britt Trude Christensen er født og opvokset i den fladeste del af Vendsyssel ikke langt fra Limfjorden, men lever nu af at føre turister med smag for aktive oplevelser rundt i de sardiske bjerge.
Britt, uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 2000, har for nylig lanceret sit nye firmas hjemmeside www.PåSardinien.dk, hvor hun formidler ferieboliger og sælger bilrundrejser, hvor man kommer udenom de klassiske turistfælder og får mulighed for at opleve det ægte Sardinien.
Ud over disse to ting, kan man opleve Britt i rollen som guide i kajak og på vandreture i bjergene.
Britt har siden 1997 opbygget et særdeles grundigt kendskab til Sardinien, til øens historie, kultur og natur samt befolkningen med dens særprægede traditioner og sprog; alle ting, som hun drager nytte af i formidlingen af sin viden til danskere, der har lyst til at opleve det sande Sardinien.
Med direkte flyforbindelse fra henholdsvis Billund og København er det desuden blevet let og billigt at udforske denne ukendte ø i Middelhavet med skønt klima og fantastisk natur, kultur og gastronomi.
Relevant information
http://www.paasardinien.dk