Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/12-10   -   Pressemeddelelse

Baresso Coffee midt i historien

I morgen åbner Baresso Coffee sin 23. kaffebar på Bernstorffsgade 4 i lokaler, der emmer af historie fra det 100 årige Plaza Hotel.

Det er en anderledes Baresso kaffebar, der åbner i stueetagen under Copenhagen Plaza. Af respekt for det gamle hotel er her bevaret så meget som muligt af den oprindelige atmosfære med panelvægge fra gulv til loft og det meget smukt dekorerede kassetteloft.

"Den nye kaffebar får sit eget unikke udtryk, som stemmer fint overens med indretningen på hotellet, der blev bygget i 1913 på foranledning af Kong Frederik VIII. Også den oprindelige facade er bibeholdt og har utraditionelt for Baresso Coffee sorte markiser, så de passer sammen med hotellets ansigt mod gaden. Dog er vinduespartierne blevet åbnet op, så der nu kommer væsentlig mere lys ind i lokalerne, fortæller Kenneth Luciani, adm. direktør og stifter af Baresso Coffee.

Den nye kaffebar ligger midt i det pulserende liv omkring Hovedbanegården og Tivoli. Og Baresso Coffee har da også store forhåbninger til, at mange af de forbipasserende vil købe en kvalitetskaffe med på vejen.

Kaffebaren har desuden plads til 59 siddende gæster med et lille loungeområde til de, der trænger til en god kop kaffe og en hyggelig pause fra det hektiske storbyliv.

Idémanden bag Baresso Coffee er Kenneth Luciani, der sammen med en gruppe danske investorer har opbygget Baresso-konceptet - fra design af inventar, udvikling af kaffeblandinger og opskrifter til uddannelse og træning af Baristaer. Den første Baresso Coffee åbnede på Højbro Plads i København i 2000. I dag er der 38 Baresso Coffee fordelt på 23 koncept-kaffebarer i København, Århus, Odense og Aalborg samt 15 franchise-kaffebarer ejet af hhv. DFDS Seaways, Coop Danmark og SMS Shoppingcenter på Færøerne. Baresso Coffee beskæftiger 400 medarbejdere.
Yderligere info: www.baresso.com

Relevant information

http://www.baresso.dk


Pressekontakt


Firma

Baresso Coffee A/S
Store Kirkestræde 3, 2. sal
DK-1073 København K, Danmark

  33 93 98 28
  22 66 28 88

http://www.baresso.dk

Modtag nyheder fra Baresso Coffee A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire